En efterårsdag med guldgravning på heden

’Guldminen’ er en ny grundskole (0.-9.kl.) i udkanten af Ikast, knyttet til fodboldklubben, FC Midtjylland og håndboldklubben, HIH, Herning-Ikast Håndbold.  Skolen er en ny konstruktion, der ligger midt i et kæmpemæssigt sportscampus med store udendørs idrætsanlæg og en gigantisk indendørshal med kunstgræs. På trods af årstid og vejr ses unge mennesker i gang med udendørs idræt. Alle elever og lærere går rundt i træningstøj dagen lang, både ude og inde. Især ses at skolens eget ’Guldmine’ sportsoutfit er populært. Når alle har det på, skabes automatisk fokus på skolens mål: fælleskab, læring og dannelse via idræt. ’Træningstøjet’ signalerer vel, at her bevæger vi os, her er idræt i centrum, vi går ikke op i hvordan du ser ud. Vi er sammen, vi er fælles om den her skole, vi dyrker idræt, vi har det samme bekvemme tøj på. Dermed undgår man den konkurrence, den mobning og den marginalisering, der kan ligge i elevers påklædning. Ikke alle har samme budget derhjemme. Ikke alle kan måle sig med det smarte modetøj, de nyeste smartphones og de lækreste skoletasker, som ressourcestærke familier kan udstyre ungerne med. Vi ved kun alt for godt, at I vores digitale, so-me tidsalder, kan det være en barsk omgang for en ung sårbar sjæl hele tiden at skulle sammenligne sig med det, der altid forekommer at være de andres bedre, finere, smartere, mere prestigefyldte tøj og udstyr. I det hele taget præges stedet af en rastløs energi på ’alle niveauer’. Udover de synlige inden- og udendørs idrætsaktiviteter fornemmer vi ’vækst’: skolen er i en opstart- og udviklingsfase og nye bygninger og anlæg er under opførsel. Her investeres der i ungdommen, i fremtiden.  Der veksles dagen lang mellem moduler med mere boglig undervisning i klasserum og idrætsaktiviteter ude og inde. Pauser med frokost og snacks ind imellem. Eleverne har hver dag i nærheden af 3 timers idræt fordelt ud over den lange skoledag, der altid ligger fra 8-17. Om morgenen starter vi med at observere de helt små indskolingselever i den store indendørshal. De er voldsomt optaget af småspil. Utroligt at så små størrelser kan drible, aflevere og skyde så godt med fodbolde, der ser meget store ud i forhold til dem selv. Læreren dirigerer dem myndigt rundt – der veksles mellem småspil og korte øvelser. Senere den formiddag ser vi håndbold med piger fra 7. kl. Alle pigerne i klassen er med. De virker hele tiden fokuserede og engagerede i håndboldaktiviteterne. Efter frokostpausen byttes der. De, der har lavet idræt ude eller i hallerne, kommer ind i klasserummene og har dansk, matematik, naturfag og andre almindelige mere boglige fag. Undervisningen virker god og varieret. Klassestørrelserne er også små. Det er let for lærerne at overskue og styre. De kan sagtens nå at komme rundt til alle. Men ellers ligner det vi ser meget af den almindelige undervisning i landets grundskoler. Der er dog en forskel. Vi ser ingen konflikter, ingen uro og ingen ser ud til at kede sig. Hvorfor mon? Vi taler med elever og lærere om det. Svarene går i mange retninger, men sigende er måske dette lærersvar:. ”De har fået krudtet brændt af med al den idræt!” Måske har skolens bevidste arbejde med at skabe gode gruppedynamikker igennem tydelig klasseledelse og respekten for hinandens forskelligheder og styrker - både på banen og i undervisningslokalet - også en positiv indvirkning på, at der ikke opstår nævneværdige konflikter og uro i den boglige undervisning. Vi skal grave meget mere i 'guldminen' de kommende to år. Det skal nok blive spændende.