Sæt fokus på den røde tråd i idrætsundervisningen

På den skole, hvor jeg er ansat, har vi en fin dialog om, hvad vi som dansklærere kan forvente, eleverne undervises i i de forskellige afdelinger. Hvad de forventes at have været igennem, når de gives videre til en ny gruppe lærere. Om al den kreativitet, eleverne lærer i indskolingen, bliver holdt ved lige, når de kommer på mellemtrinnet og i udskolingen. 

Men har vi samme dialog og indsigt i idrætsundervisningen fra indskoling til udskoling? Det er jeg usikker på er tilfældet, og hvis det er korrekt, skal der ændres på det.

Ifølge fælles mål for idrætsfaget ”skal eleverne i faget idræt udvikle kropslige, idrætslige, sociale og personlige kompetencer. Eleverne skal opnå kendskab til alsidig idrætskultur og udvikle lyst til bevægelse. Idrætsfaget skal give eleverne erfaring med og indsigt i idrættens betydning for sundhed og trivsel samt i samspillet mellem samfund og idrætskultur.”

Det, tror jeg, som sådan også eleverne opnår rigtig mange steder. Jeg tænker, der er gjort op med den forældede forestilling om, at idræt bare er et aktivitetsfag, men at undervisningen i langt højere grad bærer præg af dannelse og læring. 

Men det betyder jo ikke, at idrætslærerne rundt omkring på de danske skoler har en fælles forståelse, altså en rød tråd, der binder faget sammen. 

Og når politikerne beslutter, at idræt ikke længere skal være prøvefag, kan man frygte, at de ikke helt forstår betydningen og vigtigheden af idrætsfaget.

Indholdsområder
De syv indholdsområder: redskabsaktiviteter, dans & udtryk, kropsbasis, løb, spring & kast, boldbasis & boldspil, fysisk aktivitet/træning og vandaktiviteter/natur & udeliv skal være repræsenteret på alle årgange. Indholdet af de syv områder varierer selvfølgelig alt efter aldersgruppe. 

Elevgruppen i udskolingen skal kunne tilrettelægge et opvarmningsprogram, hvorimod børnehaveklassen leger pirater, mens de løber rundt på en forhindringsbane – begge dele er fysisk træning. At alle indholdsområder er repræsenteret hvert år, skaber sammenhæng og forbedrer muligheden for progression inden for elevernes fysiske udfoldelse.

Derfor undrer det mig, at nogle skoler vælger at fjerne idræt, det år eleverne modtager svømmeundervisning. På den skole, hvor jeg underviser, modtager eleverne svømmeundervisning i 2. klasse. Det i sig selv er en glimrende ide, men den almene idrætsundervisning er samtidig fjernet fra skemaet. 

Det betyder, at vandaktiviteter er det eneste repræsenterede indholdsområde i et helt år. Som idrætslærer mener jeg, man bør slå et slag for den motoriske guldalder og prioritere den almene idrætsundervisning sideløbende med svømmeundervisningen.

Fysisk udfoldelse medfører i samspil med andre mennesker en højere trivsel blandt eleverne. Og med de udfordringer, vi står overfor i forhold til børns trivsel, mener jeg ikke, vi har råd til at nedprioritere idrætsfaget. Som sagt skal idrætsfaget give eleverne erfaring med og indsigt i idrættens betydning for sundhed og trivsel.

Temaer som dagsorden
Trivsel er et tema, der gerne skal gennemsyre idrætsundervisningen fra børnehaveklasse til 9.klasse. Hovedsageligt er temaer noget, der bør være tydeligt i årsplanerne i udskolingen. Trivsel som tema bør altid være på dagsordenen, men særligt på 8. og 9. årgang arbejder vi i mit team med temaer som skabelon for, hvordan vi opbygger årsplanen.

Et af de temaer, vi flere gange har arbejdet med på 9. årgang, er ”Sportens ånd – Kultur” Kulturen, vi arbejder med, er streetkulturen. Herunder undervises eleverne i hiphop, parkour og street basket. Det hele foregår udenfor, hvilket gør streetatmosfæren langt mere autentisk. 

Vi er alle samlet på samme areal, så en ægte streetånd bliver skabt. Det, at et tema gennemsyrer undervisningen, samler de tre indholdsområder i et kulturelt og samfundsfagligt perspektiv, der i samspil med hinanden arbejder mod at udvikle elevernes kropslige, idrætslige, sociale og personlige kompetencer.

Jeg synes, vi bør overveje at arbejde med temaer på alle årgange. Det vil skabe en ensartet opbygning af årsplaner, hvilket jeg er overbevist om vil give eleverne en forståelse af en større sammenhæng i faget hele vejen igennem deres skolegang, samt sikre at faget forbliver et alsidigt og varieret læringsfag, hvor viden OG bevægelse går hånd i hånd. På min skole er idrætsundervisningen på en årgang så vidt muligt parallellagt, det er heldigvis tilfældet mange steder. Det betyder, at vi er tre lærere til tre klasser - tre lærere, der besidder forskellige kompetencer. Når vi bruger temaer som den overordnede paraply og arbejder med tre indholdsområder under denne paraply, mindsker vi også forberedelsen, da jeg kan koncentrere mig om hiphoppen, mens mine dygtige kollegaer tager sig af parkour og street basket.

I udskolingen arbejder vi med fagtekster til hvert tema, det højner temaets værdi, fremfor at indholdsområdet bliver den styrende faktor. Jeg tænker, at vi egentlig også godt kan arbejde med tekster til et tema i indskolingen. Læreren læser en historie og eleverne danner figurer, der passer til det, der sker i historien. Historien er muligvis fiktion og ikke en fagtekst, men eleverne bliver vant til, at tekster ikke kun hører til den boglige undervisning, men også kan spille sammen med den kropslige læring. Spørger vi os selv, om eleverne oplever, at der er en rød tråd i idrætsundervisningen gennem deres ti års skolegang, så er svaret nok nej. 

Men sådan, tror jeg ikke, det behøver være. Dog kræver det nok en større ændring for de fleste skoler rundt omkring i landet. Men for elevernes skyld, bør vi kæmpe den kamp og gøre idrætsundervisningen endnu bedre, end den allerede er.

Fagbegreber
For at skabe den røde tråd gennem ti års skolegang må fagbegreber også komme frem i lyset. Det er ikke fordi, idrætslærerne ikke gør det godt nok og ikke bruger begreberne. De fleste i indskolingen og på mellemtrinnet bruger mange fagbegreber, men mange er ikke bevidste om det, og derfor ved eleverne heller ikke, at fagbegreber bruges i undervisningen. 

Vi kan sagtens tale om muskler i ben og arme med elever i indskolingen. Og så kan niveauet stige stille og roligt, så de til sidst ved, hvor den firhovedet knæstrækker og deltamusklen sidder på kroppen. ”Kaste” og ”gribe” er også fagbegreber, og det er ”forlæns rulle” og ”håndstand” også. Vi undervisere skal hjælpe eleverne til at bruge begreberne, så de bliver vant til det, og så er det nemmere for dem at formidle en bevægelsesanalyse eller et opvarmningsprogram, når de rammer udskolingen. Derved skaber vi mere mening til idrætsfaget – vi udvikler eleverne sammen!

For at vi sikrer os, at alle elever møder alle indholdsområder og får en fornemmelse af, at der er en rød tråd i idrætsundervisningen, bliver vi nødt til at have fælles holdninger og politikker på skolerne. Ledelsen på hver skole har ansvaret for, at de fælles holdninger skabes og udvikles, men ledelserne har mange opgaver. Derfor er det vigtigt, at der skabes rum på skolerne til at drøfte denne røde tråd, den opstår ikke af sig selv, den skal skabes af de utrolig mange dygtige idrætslærere, der er rundt om i landet. 

På min skole er vi heldige at have et idrætsfagudvalg. Vi har derfor muligheden for sammen at styrke faget. I den kommune, jeg er ansat i, har vi et idrætslærernetværk, hvor vi afholder fælles kurser og samarbejder på tværs af skolerne, sådan et forum er også vigtigt for, at vi kan have et fælles udgangspunkt og spare om en fælles forståelse for faget.

På trods af den politiske aftale om at skære på timetallet for idræt og beslutningen om at gøre det til et prøveløst fag, håber jeg, at vi som lærergruppe vil slå et slag for idrætsfagets røde tråd, så vi kan give eleverne kendskab til alsidig idrætskultur og udvikle lyst til bevægelse i en fagligt velfunderet idrætsundervisning.

Se også Dansk Skoleidræts materialer til at sætte fokus på den røde tråd i idrætsundervisningen.