Idrætsfaget er uundværligt for elevernes trivsel og sociale færdigheder

På mange skoler rundt om i landet er man begyndt at kigge på timetallet og fagfordelingen for det kommende skoleår. I mine samtaler med idrætskollegaer fra nær og fjern hører jeg ofte om, hvor forskelligt idrætsfaget bliver håndteret i forhold til antallet af undervisningstimer. Jeg er stolt af at arbejde på en skole, hvor idræt prioriteres som et vigtigt fag, og hvor jeg har positive erfaringer med at have fire lektioner idræt i udskolingen og fire lektioner idræt/svømning i mellemtrinnet. Og jeg er stolt over at være i Dansk Skoleidræt, som hver eneste dag kæmper for bl.a. idrætsfagets status og vilkår.

Jeg frygter dog, at min stolthed over de mange idrætslektioner på min skole må lide et knæk. For også her diskuterer vi muligheden for at skære ned på idrætstimerne for at skabe plads til kortere skoledage og flere støttetimer. Jeg hører ofte mine lærerkollegaer give udtryk for, at de er klar til at nedprioritere idrætstimerne som det første.

Jeg har altid ment, at vores elever tilbringer for mange timer i klasselokalerne, og jeg ser ofte elever i udskolingen, hvor overskuddet til at have et fritidsjob eller deltage i foreningslivet i byen ikke er til stede. Det er et stort problem.

Fra min synsvinkel løses problemet dog ikke ved at nedprioritere idrætstimerne. Idrætsfaget er ofte blevet betragtet som en arena for fysisk aktivitet og sportslig udfoldelse. Men vi bør også rette opmærksomheden mod idrætsfagets værdifulde bidrag til elevernes sociale trivsel. Det er på høje tid, at idrætsfaget bliver betragtet som mere end blot en kilde til fysisk bevægelse, men snarere som en afgørende faktor for elevernes sunde sociale udvikling.

Giver afgørende sociale færdigheder 

Fysisk aktivitet er naturligvis en central del af idrætsundervisningen og bidrager til at fremme sundhed og velvære. Ikke desto mindre skal vi erkende, at leg, holdaktiviteter og samarbejdsøvelser handler om mere end blot at forbedre den fysiske kondition. Gennem de aktiviteter skabes der efter min opfattelse en unik platform for social interaktion og trivsel.

I idrætsfaget lærer eleverne at arbejde sammen som et team, forstå vigtigheden af fairplay og udvikle respekt for både medspillere og modstandere. Sociale færdigheder, som ikke kun er afgørende inden for idrætsverdenen, men som også har langvarige konsekvenser for elevernes generelle trivsel og tilpasningsevne i resten af deres skoledag - og for deres færd ud i samfundet.

En af fordelene ved idrætsfaget er, at det fremmer inklusion og mangfoldighed. Idræt bringer elever med forskellige baggrunde, evner og interesser sammen. Denne mangfoldighed er en styrke, der bidrager til at skabe et inkluderende miljø, hvor elever lærer at værdsætte forskelligheder og samarbejde på tværs af grænser. I idrætsfaget kan vi ikke lykkes alene; vi er afhængige af hinanden.

Herudover fungerer idrætsfaget som en kilde til stressreduktion og mental velvære. Gennem fysisk aktivitet frigives endorfiner, der ikke kun forbedrer humøret, men også reducerer stressniveauet. Eleverne lærer at håndtere udfordringer, både individuelt og som en del af et hold, hvilket er afgørende for deres mentale sundhed.

Det er på tide, at vi erkender, at idrætsfaget spiller en afgørende rolle i at forme elevernes karakter, fremme social trivsel og styrke samfundet som helhed. I kampen mod fysisk inaktivitet, ensomhed og mentale sundhedsproblemer kan idrætsfaget være nøglen.

Derfor er det vigtigt, at skolerne – såvel som samfundet som helhed - værdsætter og støtter fagets rolle som en platform for social trivsel, hvor elever ikke kun udvikler fysisk styrke, men også skaber bånd, der vil forme dem som ansvarlige og sociale individer i fremtiden. Den opgave fortjener et timetal, som giver vores elever mulighed for at have idræt to gange om ugen. Idræt er efter min opfattelse skolens største trivselsunderstøttende fag – det må ikke reduceres til et minimum.