Blog

Lærerne skal rustes til reform-ræset

Med reformens krav om 45 minutters daglig motion og bevægelse fra næste skoleår, er der lagt op til en seriøs forandring af den danske skole, og hvis alt går vel, vil det trække renter langt ind i voksenlivet på eleverne. Men den positive udvikling sker ikke af sig selv, og det kræver, at vi ruster lærerne til opgaven.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Efter sommerferien træder skolereformen i kraft, og alle skoler skal håndtere kravet om minimum 45 minutters daglig fysisk aktivitet. Det betyder, at der ikke længere er nogen vej uden om: Alle lærere skal i højere grad til at tænke fysisk aktivitet ind i skoledagen, og mange vil have brug for konkret inspiration til at krydre tavleundervisningen med ordstafetter og tabelhop. Det er et opgør med flere hundrede års fremherskende praksis, og den udvikling sker ikke fra den ene dag til den anden. Derfor er det nødvendigt, at både skoleledelser og kommuner støtter op og afsætter ressourcer til at kompetenceudvikle lærerne, så de får de redskaber, der skal til.

I Dansk Skoleidræt har vi mange års erfaring i at samarbejde med skoler, der prioriterer fysisk aktivitet - fx gennem projektet Styr på Sundheden, der netop har daglig bevægelse som et af sine fokusområder. De 25 skoler, der deltager i Styr på Sundheden, har således for længst taget forskud på de nye tider og er lige nu i fuld gang med at kompetenceudvikle lærere og pædagoger på kurser i daglig bevægelse. På kurserne undervises der i, hvordan man kan integrere bevægelse i den fagopdelte undervisning, i den understøttende undervisning, i SFO-tiden og i frikvartererne. Der tages både udgangspunkt i: 1. Bevægelse adskilt fra boglig undervisning - fx som frikvartersaktiviteter, SFO-aktiviteter, løbebånd og aktiviteter i den understøttende undervisning. 2. Bevægelse kombineret med den boglige undervisning uden sammenhæng – fx små brain breaks i undervisningen. 3. Bevægelse integreret i den boglige undervisning - som fx diktatløb. Vi har efterhånden lavet en del af disse kurser for vores projektskoler, og en midtvejsevaluering har givet os klare indikationer på, at lærere og pædagoger finder stor anvendelighed i de redskaber, de får med hjem. Derfor har vi netop besluttet at gøre kurset til et tilbud til alle danske skoler. Hermed håber vi, at vi kan hjælpe skolerne lidt på vej, så de får de bedste forudsætninger til at skabe en sjov og varieret skoledag med masser af fysisk aktivitet.

Der kan siges meget om reformen, men jeg er ikke i sekund i tvivl om, at kravet om 45 minutters daglig bevægelse kan være med til at revolutionere skolen. Når landets politikere beslutter, at daglig fysisk aktivitet skal være et middel til at løfte folkeskolen fagligt, hænger det sammen med, at der faktisk er en dokumenteret sammenhæng mellem fysisk aktivitet og læring. På en konsensuskonference arrangeret af Kulturministeriet i 2011 slog førende forskere bl.a. fast, at fysisk aktivitet øger produktionen af hjerneceller og derfor optimerer både hukommelsen og læringen. Derudover pegede forskerne på den positive effekt, fysisk aktivitet har på børn og unges sociale, mentale og emotionelle udvikling. Men det er ikke kun forskernes ord, der overbeviser mig om vigtigheden af daglig bevægelse i skolen.

Dansk Skoleidræt

Dansk Skoleidræts overordnede mål er at fremme alle elevers læring og trivsel gennem idræt og bevægelse i en varieret skoledag. I samarbejde med landets skoler giver vi eleverne mulighed for at opleve glæde ved idræt og fysisk udfoldelse. Det gør vi konkret ved at tilbyde aktiviteter i skolens forskellige arenaer, fx i undervisningen, i frikvartererne og efter skole.

Erfaringerne i Styr på Sundheden peger på de samme positive effekter. Skoleledere fortæller, hvordan den daglige bevægelse understøtter det gode læringsmiljø og giver et stort fagligt udbytte, lærere fortæller om øget elevengagement samt en målbar bedre kondition hos eleverne, og sidst men ikke mindst fortæller elever, at skoledagen er blevet sjovere, og at de positive oplevelser med motion også har fået dem til at ændre noget i livet uden for skolen.

Sidstnævnte er netop en af fokusområderne i Styr på Sundheden; nemlig at udvikle elevernes handlekompetence, så de bliver i stand til at træffe sunde valg i livet. Når vi skal udvikle handlekompetence, er vi nødt til både at have fokus på viden, holdning og handling - og vi skal have fokus på at inddrage eleverne, så de tager ejerskab. Det nytter med andre ord ikke at fortælle eleverne, at fysisk aktivitet er sundt, hvis vi ikke samtidig lader dem mærke, at det er sjovt at bevæge sig. Det er de praktiske erfaringer og de positive oplevelser med motion og bevægelse, der rykker og skaber sundere liv på den lange bane. Og lige netop derfor skal vi ruste lærerne til at udføre dette stykke vigtige arbejde bedst muligt!

Læs mere på www.styrpåsundheden.dk