Lærer: Sådan øger vi elevernes engagement og  kreative selvtillid

Efter jul var det tid til at gøre status. Hvad ville mine 6.-klasseelever gerne arbejde med i det sidste halve år af deres billedkunstundervisning? 

For nogle af dem er det måske sidste gang i deres liv, at faget er en del af deres skoleskema, medmindre de vælger det som valgfag eller møder det igen på en ungdomsuddannelse. Derfor indeholdt mit oplæg til dagens opgave også en opfordring til at bruge de næste seks måneder på at overveje, om valgfaget kunne være noget for dem i 7. klasse. 

At lade eleverne have medindflydelse på deres undervisnings- og årsplan i billedkunst er ikke nyt for mig. Her kan du læse et tidligere indlæg med samme vigtige emne. 

For elevinddragelse og medindflydelse er en værdifuld praksis i min dagligdag som lærer, da det øger engagementet og styrker elevernes kreative selvtillid. Når eleverne oplever, at deres stemme bliver hørt, føler de større ejerskab over undervisningen, hvilket ofte fører til mere motiverede og eksperimenterende processer.

Spørgsmålet er, hvordan vi konkret kan inddrage eleverne i planlægningen af et billedkunst-årsforløb? Jeg har samlet tre eksempler på metoder, der giver mine elever en reel stemme i undervisningen, og som du nemt kan adoptere og inddrage i din egen praksis. 

1. Brainstorm og afstemning om temaer og teknikker

En enkel og effektiv metode til at inddrage eleverne er at lade dem brainstorme mulige temaer og teknikker i starten af året eller midtvejs gennem skoleåret. Dette kan gøres ved hjælp af en klassediskussion eller en mere visuel metode som en idévæg.

Sådan gør du:

• Del klassen op i små grupper, hvor de får tid til at diskutere og notere idéer til temaer (for eksempel abstrakt kunst, portrætter, street art eller mytologi i kunsten) og teknikker (det kunne være akvarel, collager, mixed media eller digital kunst).

• Skriv alle forslagene op på en tavle eller lad eleverne tegne og skrive dem på sedler, som hænges op på en væg.

• Afslut med en fælles afstemning, hvor eleverne hver for eksempel har tre stemmer, som de kan fordele mellem de forslag, de finder mest interessante.

• De mest populære idéer bliver så en del af årsplanen.

Denne metode sikrer, at eleverne oplever en direkte indflydelse på undervisningen, samtidig med at du som lærer stadig kan tilpasse forløbene, så de passer til de faglige mål.

2. Elevstyrede miniprojekter

En anden måde at give eleverne medindflydelse på er at lade dem arbejde med elevstyrede miniprojekter, hvor de selv vælger, hvordan de vil arbejde med et overordnet tema.

Sådan gør du:

• Vælg et bredt tema, fx "identitet", "drømmeverdener" eller "forvandlinger".

• Giv eleverne mulighed for at vælge deres eget medie og arbejdsmetode. Nogle vil måske lave malerier, mens andre vil lave skulpturer eller digitale værker.

• Lav korte statusmøder undervejs, hvor eleverne får mulighed for at præsentere deres idéer og give hinanden feedback.

• Afslut med en fælles udstilling eller præsentation af deres værker.

Ved at lade eleverne bestemme, hvordan de vil gribe opgaven an, får de mulighed for at udvikle deres egne interesser og kunstneriske udtryk, samtidig med at de arbejder inden for en fagligt funderet ramme. Det forbereder dem også til valgfaget, som i høj grad bør være præget af denne tilgang.

3. Evaluering og refleksion som styringsredskab

En tredje metode til at sikre elevinddragelse i årsplanen er at gøre evaluering og refleksion til en fast del af undervisningen. Dette kan bruges som et værktøj til løbende at justere undervisningen ud fra elevernes oplevelser og ønsker.

Sådan gør du:

• Efter hvert større forløb afsættes tid til en kort evaluering, hvor eleverne enten mundtligt eller skriftligt reflekterer over, hvad de har lært, og hvad de kunne tænke sig at arbejde videre med.

• Brug enkle spørgsmål som: Hvad var det bedste ved dette forløb? Hvad var svært? Hvad vil du gerne lære næste gang?

• Nu kan du samle elevernes input og bruge dem til at tilpasse de kommende forløb. Hvis mange elever for eksempel ønsker mere skulpturarbejde, kan det få en større plads i den resterende del af årsplanen.

Denne metode sikrer, at eleverne får en løbende stemme i undervisningen, samtidig med at du som underviser bevarer overblikket og kan sikre progression i deres læring.

At inddrage eleverne i planlægningen af billedkunstundervisningen kræver ikke, at man giver slip på sin lærerfaglighed – tværtimod. Det handler om at skabe en dynamisk undervisning, hvor eleverne oplever ejerskab og engagement. Med en kombination af brainstorming, elevstyrede projekter og evaluering kan du skabe en undervisning, der ikke kun er fagligt stærk, men også motiverende og meningsfuld for eleverne. Når de føler sig hørt, tør de også eksperimentere og udfordre sig selv – og det er netop dér, at den mest spændende billedkunst opstår og billedkunst bliver endnu et dannelsesrum, hvor vi former og danner de kommende generationer til at have og stå ved deres stemme.