Billedkunst: Intro til blog-miniserie - din værktøjskasse og kompetenceområderne

Er det kun mig, som foretrækker nogle af fagets områder frem for andre? Er det kun mig, som synes der er områder, som klart er nemmere at motivere eleverne til end andre? Nu er det jo ikke fordi, at al undervisning hele tiden skal være sjovt, men det behøver jeg ikke være kedeligt, hvis man kan undgå det.    

De kommende tre indlæg her på bloggen, bliver en mini-serie, som primært vil handle om, hvordan man kan inddrage og variere arbejdet med billedanalyse og billedkommunikation i sin billedkunstundervisning. Det er ikke fordi, at billedfremstilling ikke er vigtigt, men det er nok dét område, som de fleste har lettest ved at håndtere i deres undervisning. Mit 3. og sidste indlæg i serien vil handle om billedfremstilling, for at knytte alle tre kompetenceområder sammen i en stor, lykkelig og fuldendt harmoni. De to andre kan selvfølgelig ikke stå alene, og skal læne sig op ad billedfremstillingen. Men det får altså ikke lov til at fylde mest.  Hvis du er i tvivl om, om det er værd at læse med de næste tre gange, så kan du lige skimme mine kort formuleret kompetenceområder herunder, og spørge dig selv: Rummer min billedkunstundervisning det? Hvis ikke, så kan du se frem til idéer og metoder, som du kan plukke og hugge i. Hvis din undervisning allerede er snorlige og perfekt, så kan det være, at du kan bruge lidt ny inspiration og fornyelse til din rygsæk med tricks og idéer.  

Fagets 3 kompetenceområder

Billedfremstilling: Her sker alt det sjove! Alt det vi normalt kaster os ud i af teknikker og materialer. Vi finder pinde og kviste i naturen, dypper dem i sort blæk og maler med vores tær. Vi introducerer eleverne for Jackson Pollock, når vi indkøber billige små vandpistoler og fylder dem med fortyndet maling, og lader eleverne sprøjte løs på et stort fælles lærred, ude på græsset en varm sommerdag.   Kompetenceområdet dækker over: tegning og teknik, maleri og collage, skulptur og arkitektur og digitale billeder.  

De fleste billedkunstforløb lægger 80% af tiden og energien i billedfremstilling og efterlader kun omkring 10% til hver af de næste to kompetenceområder. Men det er ikke helt nok, hvis eleverne skal til eksamen efter valgfag i 8.klasse.  

Billedanalyse: Kompetenceområdet dækker over billedgenre, billedkomposition, billedfunktion og analyse. For at gøre en lang historie kort, så skal eleverne kunne fortælle og beskrive egne og andres værker, og de skal kunne vurdere, hvordan billedet bruges inden for andre kultur- og fagområder. Efter 5. klasse skal de bl.a. kunne analysere sig frem til et billedes rytme og balance, redegøre for symbolbetydning, og de skal kunne genrebestemme det og meget mere. Det er ikke små krav der stilles. Hånden på hjertet, hvor stor en del af din undervisning har fokus på dette område? 

Billedkommunikation:  Området her handler om udstilling og formidling. Eleverne skal, efter 5. klasse bl.a.  være i stand til at etablere en udstilling af egne værker, beskrive og formidle viden om værkerne og have viden om kulturelle normer og værdier. Her skal vi virkelig holde tungen lige i munden, hvis det ikke skal tage pusten fra (os og) eleverne. Området kan sagtens blive en naturlig og lækker del af undervisningen, med nogle simple og effektive øvelser i baghånden.  

Mit næste indlæg kommer til at handle om arbejdsmetoder og -former, som i højere grad vægter og inddrager billedanalyse i billedkunstundervisningen. Jeg håber, at I har lyst til at læse med!