Folkeskolens billedkunstrådgiver

Folkeskolens billedkunstrådgiver

Blog

Forslag til årsplan i billedkunst på 4.årgang
Forslag til årsplan i billedkunst på 4.årgang

4.årgang, billedkunst årsplan 22/23

Idéer til årsplanen i billedkunst på 4.årgang

Publiceret Senest opdateret

Folkeskolens billedkunstrådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Sarah Urgaard er Folkeskolens billedkunstrådgiver. Hendes opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: sarahurgaard@live.dk

Hvor meget er for meget, og hvor lidt er for lidt? En årsplan er ikke en fast størrelse og det bør den heller ikke være. Det er fint og en rigtig god idé at have en plan fra starten af året, men der skal være plads til at noget ryger ud og andet ryger ind. Planen skal være dynamisk, der skal være plads til spontane tilbud i Åben Skole, elevers gode idéer, eller bare kreative idéer man falder over og bliver inspireret af i løbet af året.

En årsplan kan være bygget op af mange mindre forløb eller få store forløb. Man kan tage afsæt i kunstnere, temaer, perioder, ismer og alt det der ellers rør sig i tiden. Det er ofte anbefalet at arbejde i temaer udover skoleåret. Jeg har gennem tiden gjort lidt af hvert.

Vi har meget forskellige vilkår på skolerne. Nogle skoler har store budgetter, hvor alt kan lade sig gøre, ture på museum, besøg af kunstnere og indkøb af dyre materialer. Men langt de fleste folkeskoler må nøjes med et lille fast budget, hvor genbrugs materialer og lærerens ressourcesyn er primær kilde til den gode billedkunstundervisning. Budgettet betyder altså noget for, hvad man kan fylde i sin årsplan.

Jeg har her under nogle bud på kunstnere, temaer, genre og teknikker, som du måske kan blive inspireret af, og selv bruge i din undervisning på 4.årgang i billedkunst. Jeg har også et eksempel på et "vi skal lige i gang"-forløb med, som også kan bruges til en vikar.

Den alternative farvecirkel, her på engelsk, men jeg har vedhæftet en dansk udgave.
Den alternative farvecirkel, her på engelsk, men jeg har vedhæftet en dansk udgave.

Den alternative farvecirkel - "vi skal lige i i gang"-forløbet
Nu går eleverne i 4.klasse. Måske har du haft dem siden indskolingen, måske har du først lige fået dem, nu da de er begyndt på mellemtrinnet. Uanset hvad, så er vi lige kommet tilbage efter en lang sommerferie, og det kræver at vi stille og rolig kommer tilbage i en hverdag igen. Den alternative farvecirkel kan bruges som opstart til det næste forløb, eller evt. gemmes til senere på året, hvor der opstår et lille hul i årsplanen.
Forløbet går i al sin enkelhed ud på at lave en farvecirkel, ved at blande sig til farverne. Hvis det skal være rigtig svært må man som udgangspunkt kun bruge primærfarverne (rød,gul og blå + sort og hvid). Men det er lidt svært. Hvis bare eleverne kan blande sig til sekundærfarverne, så er de godt i gang i 4. klasse.
Snak og vis farvecirklen, og knyt de forskellige begreber på.

Eleverne farvelægger blokkene i de rigtige farver. Der hulles ved den sorte prik og der indsættes en tinsoldat. Man kan evt. laminere dem individuelt først, men det er lidt tidskrævende. Find den danske udgave og en printvenlig farvecirkel på mit Googledrev her.

Materialer: Kopiarket, som du finder oven over, farver (helst nogen der kan blandes, fx Caran d'Asch, alternativt farveblyanter), saks og tinsoldater. Evt. printes farvecirklen også til hver elev.
Begreber: Farvelære og primær/sekundær/tertiær farver.

Sonia Delaunay
Den abstrakte kunsts moder, grundlagde sammen med sin mand Orphisme bevægelsen, som er en art kubisme med stærke farver. Jeg har brugt forløbet på både 4. og 5. årgang, som et tværfagligt forløb med matematik, når eleverne skal lære at bruge deres passer. Det tager tid at gøre sig umage, og at lære at bruge en passer, så man skal ikke lade sig narre af den enkle udtryk.
Materialerne er: Caran d'Asch (1) farver, passere og sort/gråt kardus.
Begreberne vi kommer ind på er: abstrakt, kubisme, cirkler, komposition, linjer, symmetri, kontraster og overlapning.

Sonia Delaunay inspireret abstrakt 'passerkunst'.
Sonia Delaunay inspireret abstrakt 'passerkunst'.

Skæve bygninger i frøperspektiv - Perspektivtegning
Dette forløb kan gøres meget langt eller meget kort, afhængig af, hvor meget man gør ud af det. Man kan bruge det som opvarmning til et forløb om arkitektur, tværfagligt i matematik, da man både bruger passer, lineal og arbejder med forsvindingspunkter, eller et længere forløb om perspektivtegning.
Den enkle udgave er en enkel introduktion til begreber og regler for perspektivtegning. Bagefter kunne eleverne enkeltvis lave kvadrat værker, med en stor cirkel i midten, tegnet med en passer. Dybdelinjerne tegnes op med lineal, og der tegnes korte streger på tværs, så der skabes små tage. Der tegnes små vinduer eller døre. Derefter farbelægges bygningerne med farveblyanter. Man kan lave små eller store cirkler, som evt. klippes ud og limes på kvadrater, der passer til cirklen. De kan fx udstilles under titlerne "Runde byer" eller "Byer set fra neden".

Har man mere end to lektioner til rådighed, kunne man indlede forløbet med en fotojagt i blade og aviser, hvor eleverne to og to laver en collage med indsamlet billeder, hvor de markerer frontlinjer, dybdelinjer, horisontlinjer og forsvindingspunkt.
Gangen efter kan I gå på jagt i nærområdet, hvor eleverne kan medbringe mobiltelefoner og tage billeder med vægt på horisontlinjer. De kan også tage billeder af bygninger, træer, vejskilte oa, med vægt perspektiv.
Gangen efter kan I begynde at tegne perspektivtegningerne, som nævnt ovenover. Gangen efter kan de udstilles og I kan have billedsamtalerne om begreber og erfaringer.

Perspektivtegning
Perspektivtegning

Materialerne er super enkle.
Det meste har eleverne selv i deres penalhuse: hvidt kardus, blyant, farverblyanter eller tuscher, passer, lineal og evt. viskelæder.

Begreberne man kan arbejde med er: perspektiv, dybdelinjer, frontlinjer, horisontlinjer og forsvindingspunkt.

Dyrecollager og frottager
Som inspiration til at arbejde med collager kan I se på forskellige surrealister, der, ligesom Harry Carlsson, ofte brugte collageteknikken i deres kunstværker. Salvador Dali, Henry Heerup, Wilhelm Freddie og Hans Bellmer er alle relevante. Især Max Ernst er særlig interessant i arbejdet med frottage. Læs mere om collage her. Kubisterne var nogen af de første der brugte collageteknikken i deres værker, så man kunne også perspektivere til Sonia Delauney, som er nævnt i forløbet oven over.
Et sjovt indslag, hvis man arbejder med surrealisme i forbindelse med collage, er automattegning.

Til de her dyrecollager, var det super simpelt. Jeg havde udvalgte 3-4 dyr i meget forskellige farver, fundet nogle flotte billeder på nettet, og printet dem ud i A4 format, så eleverne kunne vælge et dyr hver. Derefter gik eleverne på farvejagt i blade og tilbudsaviser. De skulle finde og matche de farver dyrene havde. Derefter rev eller klippede de små firkanter, som de limede direkte på billede af deres dyr.
Materialerne vi brugte var: limstifter (der tørre gennemsigtigt op), blade og tilbudsaviser, billeder af dyr printet fra nettet og sakse.
Begreberne
vi bl.a. stødte på var: rive- og klippeteknik, collage, farvelærer og primær/sekundær/tertiære farver.

Hvis man har tid og lyst, kan man introducere eleverne for automattegning. Det handler om at lade hånden glide hen over papiret og tegne uden at tænke over, hvad det skal forestille. Det var en metode, som lod underbevidstheden komme frem uden at være styret af tanken og fornuften. Ligesom når man drømmer. På den måde kunne der skabes abstrakte og spontane billeder, som dannede bro mellem drømmenes og virkelighedens verden. Bagefter kunne man forsøge at finde et dyr eller andre fantastiske skabninger, som kunne fremhæves ved at farvelægge dem.

Dyrecollage med rive- og klippeteknik
Dyrecollage med rive- og klippeteknik

Landart
Der findes efterhånden ingen skoleklasser, der ikke har arbejdet med landart. Enten under corona lockdown eller bare i den almindelige undervisning. Skulle du alligevel have fået en klasse, som aldrig har prøvet kræfter med genren, så er det værd at prøve. Der er garanti for frisk luft, røde kinder, fordybelse og glade børn. Det eneste du har brug for er en tørvejrsdag ude i naturen, helst når der både er blomster, blade, bær, nødder og andre smukke naturmaterialer at gøre brug af. For at fastholde værkerne, som jo ellers ikke er normen for landart, så kan man tage billeder af værkerne, evt. sammen med de elever, der har lavet dem. Så kan de stadig udstilles, eller sættes ind i elevernes logbøger/artbooks. At kunsten genoptages af naturen er en vigtig del af konceptet, og det er en god snak at have med eleverne. Berømte landart kunstnere er ; Andy Goldsworthy, Richard Long, Robert Smithson. Læs om landart og hvordan det hele startede i 1960-1970erne her.

Materialer: Et stort og helst vindstille område udenfor, hvor eleverne sikkert kan løbe rundt og indsamle materialer til deres værker.
Begreber
man kan inddrage kunne være: linjer, komposition (åben og lukket) og farver.

Elev landart
Elev landart
Powered by Labrador CMS