Folkeskolens billedkunstrådgiver

Blog

Corona virus aflyser fernisering

Corona har været skyld i rigtig mange aflysninger, og det er selvfølgelig helt forståeligt, men hold nu op, hvor er det irriterende.

Offentliggjort Sidst opdateret

Folkeskolens billedkunstrådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Sarah Urgaard er Folkeskolens billedkunstrådgiver. Hendes opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: sarahurgaard@live.dk

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det her skulle være en fed uge. Det er et af højdepunkterne på mit skoleår, og så skulle dumme Corona spænde ben for det hele.  

Ferniseringen er aflyst på grund af Corona!

​​​​​​Min skoleleder har gjort en fin tale klar, min musiklærerkollega har forbedret musikken, eleverne har brugt dagene på at lave værker, servicepersonalet var klar til at stille vægge op til udstillingen, vores køkkenpige har lavet indkøbslisten til forfriskninger, forældre og familier var inviteret, men nu må det hele sættes på pause.

Vi må vende tilbage og finde en ny dato, øv altså.... 

Eleverne har sat dagsordenen

Mine elever i 4.klasse, har arbejdet med tre forskellige projekter. Alle sammen med temaet "vores by".

De havde valgt at arbejde med :

 • Foto illusion

 • Skylines

 • Notan

De har undersøgt og udvalgt byens varetegn, og de har valgt dem der symboliserer deres hjemby.

Hvis man er fra Næstved, så kan man nemmere se, hvad børnene refererer til. Især Næstveds maskot drage Næssi, vandtårnet og Bilkas indgang er genkendelige for en ægte næstveder. 

Eleverne har især haft det rigtig sjovt med foto illusionerne, men notan og skylines var også et hit.

Til foto illusionerne har de arbejdet i små grupper af 2 og 3 elever, fordi de rent praktisk skulle bruge flere hænder. De andre to projekter har været ego-projekter, men de har stadig skulle oplære og hjælpe hinanden undervejs. 

Eleverne skulle først vælge sig ind på en 1., 2. og 3. prioritet og så blev alle tre 1.prioriteringer introduceret til emnet, materialer og teknikker af mig.

Når de skulle igang med deres 2. prioritering, så var de første elever "eksperter" til de nye hold, og på den måde, kunne jeg hjælpe på tværs af alle projekter, printe, skærre, kopiere osv., imens eleverne var hinandens læremestre. Samtidig gav det mig ekstra tid til at hjælpe dem, som ikke synes projektarbejde er helt nemt. Det virkede super godt! Børn der lærer andre børn, virker bare bedre, og en lærer med tid til dem der har brug for det... What's not to like?

Eleverne fik nogle ret fine værker ud af deres arbejde, og endnu vigtigere, så nød de processerne. Det er det vigtigste og det fedeste at være en del af. 

Men Corona, nu må du godt snart fordufte og være overstået, så vores hverdag kan fortsætte igen.