Et spørgsmål til din billedkunstundervisning: 
Får kunsthistorie den plads, den fortjener?

Inkorporerer du altid kunsthistorie i din billedkunstundervisning, eller er det noget, der nemt ryger i baggrunden? 

De fleste veltilrettelagte billedkunstforløb har kunsthistoriske elementer, men kvaliteten kan variere. Ofte består kunsthistorien af en fagtekst, som eleverne skal læse og besvare spørgsmål til – en tilgang, der kan føles tør og uvedkommende. 

Når jeg møder sådan en opgave, vælger jeg at rammesætte den anderledes: måske med en Kahoot!-quiz, en Aha-slide eller en dialogøvelse, der holder alle elever engagerede. Det gør en stor forskel i forhold til at vække nysgerrigheden.

Nederst i indlægget her kan du downloade en liste med 12 forskellige praktiske øvelser og metoder til at gøre kunsthistorien levende i din billedkunstundervisning.

I min 6. klasse arbejder vi lige nu med et forløb fra Alinea, hvor fokus er på Else Alfelts smukke akvarelværker. Forløbet rummer mange relevante kunsthistoriske elementer, men jeg har udvidet det med egne arbejdspapirer og praktiske øvelser. 

Eleverne vælger fx et værk, som de undersøger, analyserer og præsenterer for klassen. Det gør stoffet levende og sikrer, at vi kommer i dybden med både teori og praksis, når elevernes medbestemmelse inddrages.

Desværre støder jeg også på forløb, der minder mig om 90’ernes formningstimer: “klippe-klister” og papmaché uden formål. Det er sat på spidsen, men det understreger en vigtig pointe. 

Billedkunstfaget blev reformeret i starten af 2000’erne og fik en dannelsesopgave med fokus på æstetik og kunsthistorie. Det er en central del af fagets identitet, og derfor må vi gøre os umage for at give kunsthistorien en levende og meningsfuld plads i undervisningen.

Hvad er kunsthistorie – og hvorfor er det vigtigt?

Kunsthistorie handler om at forstå, hvordan kunstens udtryk, funktion og betydning har udviklet sig gennem tiderne og på tværs af kulturer. Det inkluderer viden om stilarter, perioder, kunstnere og visuelle udtryk, men også en forståelse for, hvordan billeder kommunikerer og spejler deres samtid. 

Kunsthistorie er med andre ord nøglen til at forstå vores kulturelle arv og udvikle en kritisk tilgang til visuel kommunikation.

Når jeg planlægger et forløb – hvad enten det er fra bunden eller hentet fra en portal – starter jeg altid med en kunsthistorisk introduktion. Det kan være en video, en stille-rundvisning med værker hængt op i klassen eller en musikalsk indgang til stemningen i en periode. 

Derefter får eleverne kopisider, jeg selv har udarbejdet, med nøgleord, fagbegreber og refleksionsopgaver, der hjælper dem med at fastholde de nye indsigter. En kreativ mini-opvarmer forbinder teorien med praksis og bygger bro mellem det, vi taler om, og det, eleverne skaber.

Fælles Mål og kunsthistorie

Ifølge Fælles Mål for billedkunst falder kunsthistorie primært under kompetenceområderne "Billedanalyse" og "Kulturforståelse". Eleverne skal fx:

- Genkende og sætte ord på forskellige billedtyper og deres funktioner.

- Analysere kunstværker og beskrive, hvordan form og materialer skaber udtryk.

- Forstå, hvordan kunst afspejler forskellige tider og kulturer.

- Kende til forskellige kunsthistoriske perioder.

- Have viden om, hvordan billedkunst har udviklet sig gennem tiden i samspil med samfund og teknologi.

- Kende til centrale kunstværker og kunstnere fra både dansk og international kunsthistorie.

Kunsthistorien understøtter både æstetisk dannelse og en bredere forståelse af kulturhistorien. Ved at arbejde med perioder og kunstnere – fra renæssancen til street art – giver vi eleverne redskaber til at forstå og reflektere over kunstens rolle i historien og samfundet.

Inspiration til din praksis

Indskolingen (1.-3. klasse):

• Tema: Enkle billedanalyser. Eleverne kan lære om grundlæggende billedkomposition, såsom forgrund, mellemgrund og baggrund, og udforske forskellige genrer gennem samtaler om malerier eller tegninger. Tal også om motiv og farvekategorisering og evt. farvesymbolik.
• Praksis: Eleverne laver collager inspireret af et kendt kunstværk (fx Menneskesønnen, 1964 af Magritte eller Dali's Erindringens bestandighed, 1931 ) og diskuterer, hvilke følelser værket vækker.

Mellemtrinnet (4.-6. klasse):

• Tema: Stilart og kultur. Eleverne undersøger forskelle og ligheder i billedudtryk på tværs af kulturer og perioder, fx barokken versus moderne kunst. 
• Praksis: Et forløb om surrealisme, hvor eleverne analyserer symboler i Dali's eller Frida Kahlo's værker og skaber egne værker med inspiration her fra.

Udskolingen (7.-9. klasse):

• Tema: Analyse og præsentation. Eleverne kan dykke ned i mere komplekse emner som symbolik og multimodale tekster.
• Praksis: En digital udstilling, hvor elever præsenterer kunstværker, de har analyseret og sat i relation til samfundsaktuelle emner som klima eller identitet.

Hvordan giver du kunsthistorien liv i din undervisning?

Kunsthistorie kan formidles på utallige måder, men nogle metoder fanger eleverne bedre end andre. Hvordan sikrer du, at kunsthistorien får den plads, den fortjener i dine forløb? Har du erfaringer, der har skabt engagement og nysgerrighed hos dine elever? Del gerne dine bedste idéer!

DOWNLOADE 12 IDÈER TIL HVORDAN I KAN ARBEJDE MED KUNSTHISTORIE.