Folkeskolens billedkunstrådgiver
Blog
Væg-penalhuset, jeg elsker det allerede
Jeg samler på sjove og inspirerende idéer til et billedkunstlokale. Del din bedste idé og få i bytte et rengøringstip til en gammel vask fyldt med malerpletter.
Jeg er flyttet matrikel ind over sommerferien, og så fik jeg det billedkunst tilsyn der lå på den nye afdeling.
Det har været en stor mundfuld, og jeg er langt fra færdig.
Jeg har også grebet muligheden for, at gøre noget nyt og anderledes. Men første skulle hele lokalet tømmes og sorteres. Det var en overvældende omgang, og jeg har nok indtil videre brugt tæt på 25 timer, og jeg er ikke færdig endnu. Og jeg har fået hjælp undervejs.
Den anden dag brugte jeg nogle timer på at sætte de her kasser op på en væg i lokalet. Nu danner de ramme om et fælles væg-penalhus. Jeg mangler opbevaring til vores blyanter osv. Når de er fundet, kommer der blyanter, farver og tuscher.
Lokalet skal imødegå behovene fra 3.-9.klasse. så kasserne er placeret, så alle kan nå.
Når alt er på plads, så lokalet faktisk kan bruges, snart... så skal der laves et stort vægmaleri, som både skal pynte i lokalet og bruges til samtale om farvelære, nuancer mm.
Nå, men én ting ad gangen. Jeg glæder mig til et af de næste indlæg, som kommer til at indeholde en grundig beskrivelse af lokalet og en guidet tur rundt.
Jeg har over lang tid indsamlet idéer fra mange billedkunstlokale brugere, for at få opbygget et lækkert og optimalt lokale. Dem deler jeg med jer, når jeg er færdig.
Og nå ja... det var lige det der rengøringstip.
Min kollega angreb vores to vaske. De var fyldt med malerpletter og what not.
Vi var enige om, at skulle eleverne have respekt for lokalet og inventaret, så skulle de møde rene overflader.
Han smurte vaskene ind i brun sæbe, pakkede dem ind i husholdningsplastik, og lod det sidde en dag eller to.
Da plastikken blev taget af, og min kollega havde givet dem en svamp og klud, skinnede de som var de nye.
Bare se før og efter billederne.