Blog

Folkeskolens billedkunstrådgiver

Blog

The Frame (1938)

Selvportrætter og Frida Kahlo - den verdensberømte kunstner

Man kan have mange grunde til at portrættere sig selv. Man kan bruge et billede til at fastholde en bestemt tid og en bestemt sindstilstand. Frida Kahlo var en mexicansk maler, der i dag er kendt for sine selvportrætter. Hendes liv var fuldt af smerter og skuffelser, som hun bearbejdede gennem sin kunst. Læs en kort gennemgang af højdepunkterne i hendes liv, som prægede hendes værker fra de første til de sidste penselstrøg. 

Offentliggjort Sidst opdateret

Folkeskolens billedkunstrådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Sarah Urgaard er Folkeskolens billedkunstrådgiver. Hendes opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: sarahurgaard@live.dk

Jeg er stor fan af Frida Kahlo. Jeg synes hun er fascinerende, inspirerende og et forbillede på mange måder. Hun kæmpede sig gennem livets brutale uretfærdigheder og hun kæmpede for det hun troede på helt til det sidste. Hun deltog i en demonstration få dage før sin al for tidlige død.

Jeg har længe udskudt at lave et forløb med Kahlo som hovedperson, fordi jeg simpelthen ikke har kunne overskue, hvor jeg skulle starte og slutte. Hendes liv og hendes karrier rummer så meget, der er værd at dykke ned i, at det er svært at begrænse mig. Nu har jeg alligevel valgt at prøve. Jeg er startet ud med at undersøge og nørde masse om hende og hendes liv. Det er dét du kan læse om i indlægget her.
Jeg synes, at hendes liv skal fortælles, men gøres 'børnevenligt' så den kan forstås af elever i 4.klasse. Det er ikke alt de kan eller skal forholde sig selv. Du kan bedst selv vurdere, hvad dine elever er i stand til at forstå. 

Du kan læse mere på linket herunder, eller du kan nøjes med at læse min 'korte' beskrivelse af hendes liv neden under. Uanset hvad, så kan du finde 100 af Kahlos mest berømte værker og beskrivelserne af dem her. Du kan også læse om hendes liv og alle dets højdepunkter sat op på en tidslinje med gode beskrivelser og billeder til. Vidst du fx, at hun ikke altid havde drømt om at være kunstner? Hun drømte om at læse medicin, da hun begyndte på college i 1922. Kun fire år senere, på vej hjem fra skole i 1926, var hun i en alvorlig trafikulykke.  Hun bliver spiddet gennem sin hofte og sit bækken af et metal gelænder fra bussen hun sad i. Hendes rygsøjle og bækken blev smadret og ulykken betød, at hun resten af sit liv måtte leve med store fysiske og psykiske smerter. Efter ulykken måtte hun ligge på hospitalet en hel måned. Her begyndte hun at male og en kunstner var født. Det år malede hun sit første selvportræt, som blev et af mange de kommende år. Hun malede sig selv, fordi hun ofte var alene med sig selv og fordi hun var det motiv hun kendte bedst. 

I 1928 møder hun manden Diego Rivera, en anerkendt kunster som hun beundrer meget. De forelsker sig og hun er de kommende år en del af motivet i flere af hans værker. Frida ønsker brændende at få børn, men det skal vise sig at blive umuligt, som også afbilledes i flere af hendes værker og selvportrætter.
I 1930 er hun og Rivera blevet gift, og Frida har sin først af flere aborter. Kahlo lever forsat med store fysiske smerter efter ulykken og personlige afsavn, da hun har svært ved at blive gravid. Hun og Rivera flytter meget rundt grundet hans arbejde som veletableret kunster. 
I december 1933 flytter Kahlo og Rivera tilbage til Mexico og i 1934 må Kahlo gennemleve sin tredje abort. Hun maler i 1932 det meget personlige værk, Henry Ford Hospital, som indeholder flere surrealistiske elementer, men som først og fremmest er en repræsentation af hendes følelser i forhold til sin anden abort. Samme år opereres hun i sin højre fod og mister flere af sine tær, alt i mens hendes mand har en affære med Kahlos søster. Rivera har mange affære med mange kvinder, imens han er gift med Frida. Men det havde Frida også. Hun var biseksuel og var lige så 'utro' som Rivera. 
I 1935 bliver hun separeret fra Rivera og hun finder sin egen lejlighed inden hun rejser med en gruppe veninder til New York. I 1938 har hun sin først soloudstilling i New York. Den er en stor succes.
I 1939 rejser hun til Paris, hvor hendes værker udstilles og hun stifter bekendtskab med en gruppe surrealistiske malere. Ved udgangen af 1939 er hun og Rivera blevet skilt, men forinden er hun igen flyttet ind i deres fælles hjem, Det Blå Hus, i Coyancan i Mexico. I 1940 bliver Kahlo og Rivera gift for anden gang.
I 1943 bliver hun professor på  "La Esmeralda" school of Art men efter nogle måneder er hun grundet sin tilstand nødt til at undervise hjemmefra.
I 1944 får hun en pris for sit værk 'Moses' og samme år må hun opereres i rygsøjlen.
I 1948 bliver hun igen medlem af kommunistpartiet, efter at hun mange år tidligere meldte sig ud, da hendes mand blev smidt ud. Hun må lægge krop til yderligere syv operationer i sin ryg, og ligger på hospitalet i ni måneder. Hun må efterfølgende sidde i kørestol og er nødt til dagligt at tage smertestillende medicin.
I 1953 har Frida sin første soloudstilling i Mexico og hun må deltage ved sin egen fernisering liggende i en seng. Samme år bliver hendes højre ben amputeret ved knæet.
Den 13. juni i 1943 dør Frida Kahlo af lungebetændelse, som hun har fået efter at have deltaget i en demonstration imod Nordamerikansk intervention i Guatemala. Hun dør i  Det Blå Hus. I 1957 dør Rivera, og efter hans ønske åbnes i 1958 "The Museo Frida Kahlo" i Det Blå Hus.

Mit næste Kahlo indlæg bliver med forslag og idéer til Kahlo-forløb på mellemtrinnet. Hvis du selv har erfaring med eller bare gode idéer til forløbet, så vil jeg rigtig gerne høre om det i en kommentar til indlægget her. Du må også altid gerne sende mig en mail på sarahurgaard@gmail.com