Læs mere fra Folkeskolens billedkunstrådgiver:
Værktøj til det 21. århundredes kunstner: Moderne teknologier i billedkunstundervisning
Samspillet mellem tradition og teknologi i billedkunstundervisning er en sjov og kreativ størrelse som kræver nysgerrighed og mere undersøgelse fra både lærere og elever.
For lidt tid siden udtalte vores undervisningsminister, Mattias Tesfayes (S), at skærmene fylder for meget i den danske folkeskole. Mathias og STUK kom med 12 anbefalinger til skolerne om skærmforbrug. Langt hen ad vejen er jeg enig i anbefalingerne. Jeg læser det nemlig ikke som om, at vi skal opgive teknologien, men at den skal bruges når det giver mening. Anbefalingernes gode intentioner og de politiske strømninger bag clasher dog med den teknologiske virkelighed vi nu engang lever i. Skal lærerne fx inddrage det analoge mere end i dag, så kræver det midler til materialer og mere forberedelse. Der er DLF og jeg helt enige: Der skal følge midler med anbefalingerne.
Skal vi tilbage til det analoge, hvorfor har kommunerne så i årevis investeret spandevis af midler i platforme og digitale løsninger og fuldstændigt ignoreret lærerne og de eksperter der har råbt vagt i gevær? NÅ! Men indlægget her skal faktisk handle om, hvor i faget billedkunst jeg synes teknologen har sin berettiget plads.
I dagens digitaliserede og teknologiske verden er billedkunstundervisning blevet revolutioneret ved brugen af moderne værktøjer og teknologier.
For nyligt arbejdede min 5.årgang med de traditionelle tunnelbøger dog med et moderne tvist. Vi inddrog vinylskæreren, som mine skole havde sendt mig på kursus i, da teknologiforståelse stadig er på den politiske dagsorden. Ud af det kom der et meget omfattende co-teacher forløb, so du kan læse mere om her. Det blev omfattende, fordi de var nyt for både mig og eleverne, og jeg prioriterede, at de kom i mål, da de selv var meget motiveret.
Mulighederne for at inddrage teknologi i faget er mange. Vi har alt fra avancerede softwareprogrammer til interaktive apps, som tilbyder en række værktøjer med en bred vifte af muligheder for både lærere og elever. Moderne teknologier transformerer den måde, vi underviser og lærer billedkunst på. Her er et par programmer og teknologier, som stadig har sin plads i faget:
- GIMP og Krita kan udvikle elevernes digitale kreativitet og færdigheder. Skoletube har også deres bud på billedbehandlingsprogrammer. En dygtig kollega har også vist mig, at man kan lave de mest kreative digitale collager i Power Point, som de fleste skoler har adgang til på deres elevcomputere.
PowerPoint, Publisher, Canva mm kan bruges til at arbejde med multimedieprojekter, hvor vi opfordrer eleverne til at skabe multimedieprojekter, der kombinerer forskellige kunstformer såsom maleri, fotografi, lyd og video. Dette kan omfatte oprettelse af digitale collager, videokunst, eller lydlandskaber, som giver eleverne mulighed for at eksperimentere med forskellige medier og udtryksformer.
3D-modellering og print: Introducer eleverne til grundlæggende 3D-modellering ved hjælp af enkle onlineværktøjer eller 3D-modelleringssoftware fx Tinkercad. Derefter kan de designe og skabe deres egne 3D-printbare kunstværker, som kan produceres ved hjælp af en 3D-printer. Det kræver dog en lærer, som kender programmerne!
Kunstkritik og digital præsentation: Brug teknologi til at facilitere diskussioner om kunstværker ved at vise digitale billeder og videoer af kunstværker fra forskellige tidsperioder og kulturer. Eleverne kan også bruge digitale præsentationsværktøjer til at præsentere deres egne kunstværker og refleksioner over deres kreative proces. Skoletube har Thinglink og Padlet, som kan bruges på flere forskellige måder.
Vinylskæreren som kan bruges til så meget mere end vinyl. Man kan lave alt fra farverige nudgin skilte på skolens gange eller toiletter til de smukkeste dioramaer med fokus på miljø eller historiefortælling.
Næste indlæg bliver et ready to use undervisningsforløb: Opdag Banksy - Stencilkunst og vinylskærer.
Som et lille eksempel på elevernes tunnelbøger lavet på vinylskæreren, efterlader jeg dig med et par eksempler.