Folkeskolens billedkunstrådgiver
Blog
Årsplan 19/20 : billedkunst
Nu begynder det bedste ved et nyt skoleår snart. Årsplanerne til billedkunst!
Skemaerne er lagt, de er sendt hjem til eleverne og det er afsløret, hvilke lærer der skal have de forskellige klasser.
Et nyt skoleår betyder også nye årsplaner, og jeg glæder mig altid til at planlægge billedkunst. Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg er ked af, at vores 4.årgang kun har én lektion om ugen, men jeg har dem i så meget andet, så vi skal nok få det til at lykkedes på trods af det.
Jeg skal lave to forskellige årsplaner, til henholdsvis min 4. og 5. klasse. Den største forskel er antallet af lektioner, som begrænser, hvor mange gennemarbejdet forløb der er plads til på et år. Dertil synes jeg ikke, at eleverne skal for langt væk fra faget, så jeg er ikke meget for at samle det i store blokke, nogle få gange om året. Det er en svær balance.
Jeg har nogle faste travere, som jeg altid forsøger at inddrage, fordi eleverne elsker dem og får så meget ud af det. Måske du har nogle emner/temaer/kunstnere, som du bare ALTID har med i din årsplan i billedkunst, på nogle faste årgange? Hvis du har, så del det meget gerne i en kommentar.
I år kommer følgende punkter ihvertfald til at være på årsplanerne, på enten 4. og 5. årgang. Særligt med afsæt i Åben skole forløb :
Street art (grafitti, perler, year, eye og pixel). Vi skal også på tur med guide i Næstved.
Grundtvig og tro, Rønnebæksholm i Næstved.
Billedkunstensdag (selvfølgelig!!) som altid er onsdag i uge 11.
Maskekursus i Næstveds Børnekulturhus. 4.klasse skal sammen med 2 kunstnere lave store masker, og så skal de åbne Næstveds kulturnat d. 4.oktober 2019.
Børnekulturfestival i uge 20, hvor eleverne op til, skal være med til at lave kunst, som skal udstilles i bybillede