Frottage-collage-robot overtager verdensherredømmet og billedkunstlokalet

I denne uge lavede mine to 3.klasser frottage-collage-robotter. Det var en super enkelt, men også meget engagerende lille forløb, som jeg rigtig gerne vil dele med dig.

Efter en lille indledende og stemningssættende snak i klassen, hvor vi tjekkede om vi alle sammen havde vores billedkunst-hjerter med, gik vi en tur ud i garderoben, for at tage sko på og jakkerne under armene. Bagefter gik vi ned i kælderen, der huser vores billedkunstlokale. Det lyder mørkt, koldt og fugtigt, men det er i virkeligheden en hel anden stemning, der møder os, når vi går fra den mørke gang, og ind i de store og rummelige billedkunstlokale. Her fra har vi blandt andet dobbeltdøre ud til et stort grønt område, som tit lokker med inddragelse af bevægelse, natur og frisk luft i undervisningen. Denne gang var ingen undtagelse.

Da alle havde fundet sig en skammel omkring et af vores tre store borde, så skulle deres varmes op. Vi skulle have aktiveres vores sanser, og især følesansen skulle på arbejde. Efter en kort forklaring, var de klar. Følesansen skulle bruges ved, at alle skulle op og stå, strække armene ud foran sig, og lukke øjnene. Når jeg klappede tre gange, skulle man rolig og forsigtigt bevæge sig rundt mellem hinanden, helt ud til væggene, møblerne og artefakterne i rummet. Når man stødte på en ting, så skulle man med sin følesans, lægge mærke til strukturen. Hvis den var ru, havde højde, forskellige højder og andet 'interessant', så skulle de hæfte sig ved den. Da jeg igen klappede tre gang, skulle de 'fryse', tage armene ned, åbne øjnene og returnere til deres skamler. Vi havde en kort snart om de overflader de havde sanset, og hvorfor nogen var mere spændende end andre. De delte deres mest interessante fund.

Bagefter, var det tid til at (gen)introducere dem for begreberne frottage og collage. Vi snakkede om ordene, hvad de lød som, om vi havde hørt dem før, og hvad de mon betød. Collage kunne de fleste huske, men frottage var nyt for dem. Her kunne jeg have vist dem nogle eksempler på Max Ernst værker, men jeg ville ikke forvirre dem ved, at han ikke typisk klippede ud, men oftere komponerede frottage-collager direkte på ét stykke papir.
Efter at have vist dem, hvordan man laver tryk vha. frottage teknikken, ved at lægge et stykke papir oven på det der skal laves tryk af, og derefter at gnubbe farvekridtet vandret indover elementet under papiret, så gjorde de store øjne. Da jeg var barn, var det ikke unormalt, at vi lavede gnideaftryk af efterårsblade og mønter.

Derefter blev de instrueret i, at de skulle på frottage-jagt, både inde og ude. De skulle indsamle så mange forskellige frottager de kunne nå på 15 minutter. Jeg satte en stor timetimer på smartboardet, og er så smart, at den kan ses ude fra det grønne område, hvis man ikke er for langt væk. Eleverne var ivrige efter at begynde jagten, så da alle var blevet udstyret med det første stykke papir, og tre valgfrie farvekridt, blev timetimeren sat i gang, og så gik jagten ind.

Eleverne havde det åbenlyst så sjovt ved at skulle finde overflader, der kunne give godt og spændende tryk. Der gik selvfølgelig sport i, at finde de aller flotteste og specielle, og de var søde til at tippe hinanden. I løbet 15 minutter havde alle fået samlet 3-4 fyldt A4 ark med unikke frottager. De fik et øjeblik til at beundrer hinandens flotte ark, og så var det tid til næste del - robotten!

Jeg Googlede hurtigt "Cartoon robots", for at få de her lidt stereotypiske, animerede robotter frem. Derefter lavede vi i fællesskab en kort ydre karakteristik af robotter, for at få inspiration til, hvad man kunne give sin robot, når de lige bagefter skulle i gang med at collage-bygge den.

Resten af tiden brugte eleverne på at bygge deres unikke robotter, inden vi til sidst satte

Hulter til Bulter Rydde op sangen på. Der var ingen billedsamtale i denne omgang, men det ville du måske få sat tid af til, hvis du skulle prøve kræfter med en lille frottage-collage-robot.