5.årgang, billedkunst årsplan 22/23

Endnu et bud på forløb og aktiviteter til din årsplan i billedkunst, denne gang på 5.årgang. Læs mit sidste indlæg med idéer til 4.årgangs årsplan her.

Hvor meget er for meget, og hvor lidt er for lidt? En årsplan er ikke en fast størrelse og det bør den heller ikke være. Det er fint og en rigtig god idé at have en plan fra starten af året, men der skal være plads til at noget ryger ud og andet ryger ind. Planen skal være dynamisk, der skal være plads til spontane tilbud i Åben Skole, elevers gode idéer, eller bare kreative idéer man falder over og bliver inspireret af i løbet af året.

En årsplan kan være bygget op af mange mindre forløb eller få store forløb. Man kan tage afsæt i kunstnere, temaer, perioder, ismer og alt det der ellers rør sig i tiden. Det er ofte anbefalet at arbejde i temaer udover skoleåret. Jeg har gennem tiden gjort lidt af hvert.

Vi har meget forskellige vilkår på skolerne. Nogle skoler har store budgetter, hvor alt kan lade sig gøre, ture på museum, besøg af kunstnere og indkøb af dyre materialer. Men langt de fleste folkeskoler må nøjes med et lille fast budget, hvor genbrugs materialer og lærerens ressourcesyn er primær kilde til den gode billedkunstundervisning. Budgettet betyder altså noget for, hvad man kan fylde i sin årsplan.

Jeg har her under nogle bud på kunstnere, temaer, genre og teknikker, som du måske kan blive inspireret af, og selv bruge i din undervisning på 5.årgang i billedkunst. Jeg har også et eksempel på et "vi skal lige i gang"-forløb med, som også kan bruges til en vikar.

Kolde og varme farver - vi skal lige i gang

En kort opvarmningsøvelse eller evt. en opgave til din vikarplan. Den kan bruges helt fra 1.-6.klasse. På 4.-6. klassetrin kan den evt. udvikles med zentangle i de forskellige felter.

Eleverne skal arbejde med kolde og varme farver, så først præsenteres eleverne for farvecirklen. Hav en samtale om farverne, og hvad vi definere som kolde og varme. Ikke alle børn kan en intuitiv fornemmelse for hvad der er kolde og varme farver, så vis dem, hvordan man kan skelne dem fra hinanden på farvecirklen.

Forinden har du printet arket med cirklerne, som hver elev får et af hver. De skal nu ligge deres hånd og tegne omridset. De kunne også bruge en saks, eller andet med en tydelig definerbar form, som de rykker rundt, placerer og tegner af flere steder på papiret. Derefter farver de 'baggrunden' i kolde farver og motiverne i 'forgrunden' med varme farver. Cirkelarket kan printes her fra.

Materialerne er enkle: cirkelarket i print, en hånd/eller anden genstand, farveblyanter eller tuscher, farvecirklen på smartboardet.

Begreber: kolde og varme farver, farvecirkel, motiv, forgrund og baggrund.

Forløbet kan udvides med at gå mere i dybden og snakke mere om kolde og varme farver. Tal om, hvilke effekter henholdsvis de kolde og de varme farver har på os. Find eksempler, eller bedre endnu, lad dem finde eksempler på billeder med mest varme eller mest kolde farver. Giv dem evt. to sort/hvid billeder, som de farvelægger med henholdsvis kolde og varme farver.

Mal med saks - collage forløb med Matisse

Hver gang jeg møder en elev som ikke kan klippe ud, lige eller efter en skabelon, så bliver jeg en smule perpleks og forarget. Jeg har stødt på elever, som ikke kunne bruge en saks helt op i 6.klasse, og det stopper kun der, fordi jeg ikke har erfaring med udskolingens valghold, ellers ville der nok også være nogle stykker i mellem der. Dette forløb er altså både en måde at øve klippe-skills og behandle noget billedkunstfagligt.

Collage teknikken er meget alsidig, og man kan tale både om komposition, placering (forgrund, mellem-grund og baggrund).

Man kan lade sig inspirere af et eller flere af Henri Matisses billeder, fx Le Gerbe med de flotte blad/tang forme eller Composition, Blanck and Red, hvis man har de klippe-ferme elever.

Ovenover har jeg vist et enkelt elevprodukt, hvor fokus har været på former og farver.
Man kunne kombinere forløbet med notan teknikken, og så lave Mattise parafraser i notan.

Materialer: farvet kopipapir, limstift, saks (gerne silhuet sakse), hvidt eller sort kardus til at live på.
Begreber: form, komposition, udklip, forgrund, mellem grund og baggrund og evt. notan.

Kusama - polkaprikkernes dronning

Kusama er en helt fantastisk japansk kunstner. Hun har gennem sit endnu lange liv, arbejdet med en stor variation af medier, blandt andet maling, collage, skulptur, performancekunst og miljøinstallationer. En Pinterest søgning giver er en kæmpe udvalg og en masse inspiration.
Mine elever har haft stor succes med at lave skulpturer som græskar men også på en fod og med elefanttråd. Efterfølgende blev de udstillet i en spejlkasse i skolens PLC. Først blev de præsenteret for kunstneren og derefter undersøgte de selv hendes spændende liv, og lavede en lille formbog med Kusama som forside. Inden i havde de skrevet om hendes liv og 2-3 af hendes værker.
Efterfølgende lavede de hver deres skulptur, bemalede og udstillede dem. De lavede også kunstner portrætter til. Græskarene lavede de af balloner, som ikke var pustet helt op. Vi bandt kraftig snor om 'dutten' og viklede snoren på tværs af ballonen 3 gange, så den fik den karakteristiske græskar form. De måtte hjælpe hinanden, for det var ikke nemt. Derefter lagde de gipsstrimler indover hele ballonen. Da den ugen efter var tør, malede de den i orange toner, som de selv blandede af primærfarver, og derefter malede de sorte prikker i forskellige størrelser og mønstre. Andre lavede skulpturer ud af metaltråd. De havde først selv savet en mindre træklods i resttræ, og boret huller i, som passede til den tykke elefanttråd, som desuden også var genbrug og noget vi havde på lager. De dækkede hele skulpturen med gipsstrimler. Igen malede de deres skulpturere. Nogen havde rigtig god tid, og for ikke bare at sidde og tegne, så lavede vi et fælles projekt, som alle kunne arbejde på, når de havde ventetid. Den bestod af en gammel træstol, som pedellerne havde fundet til os i kælderen. Den blev malet helt hvid, og derefter tegnede eleverne prikker i alle mulige farver, på hele stolen med posca-tuscher i forskellige størrelser og farver.

Materialerne var balloner, kraftig snor, gipsstrimler i forskellige bredder og længder, vand + skåle til vandet, blank akrylmaling, pensler og evt. runde skumpelsler til prikkerne. Man kan evt. lakkere skulpturerne efterfølgende, så de bliver fine og blanke. Men det er et lærerjob.
Begreberne man kunne komme ind på: formgivning, farvevirkning, dynamisk/statisk, figurativ/nonfigurativ, installation, konveks/konkav, skulptur og tredimensionel. (Readymade, hvis man laver en stol).

Streeart - KissMama og HuskMitNavn

Der er en masse forskelligt man kan kaste sig over, hvis man gerne vil arbejde med streetart. Den oplagte er graffiti, men pixelart og yarn- eller eyebombing har også potentiale.

Jeg har selv lavet et Kissmama forløb med min nuværende 6.klasse, som sagtens kunne laves på 5.årgang også. Eleverne var opslugte, gjorde sig super umage og lavede nogle ret fantastiske værker. Materialerne var overkommelige og alt det et normalt billedkunstdepot rummer. Vi brugte gråt A2 kardus, blyanter, viskelæder, sort poscatush og blank akrylmaling.

Først analyserede vi en masse af Kissmamas figurere. Havde vi boet i en by med en Kissmama, så var vi taget ud for at finde en. Der er en del i København. Vi lavede i fællesskab en karakteristik af figurene. Fandt blandt andet frem til, at der altid er tre parallelle streger, ingen skygger, klare farver, simple øjne, næser og munde, statement på maven og humor. Derefter lavede de små skitser, og de blev til mini pasteups, som egentlig bare er klistermæker, som de kunne sætte på deres mapper. Derefter udvalgte de den af deres skitser, som skulle laves til en A2 udgave. Læs og brug hele forløbet, hvis du er blevet inspireret. Find det i mit Google drev her.

Hvor sejt kunne det være, hvis man kunne få lov til at lave et vægmaleri på en af skolens gange? Til inspiration kan videoen herunder bruges.