Folkeskolens billedkunstrådgiver
Blog
Online- og hjemmeundervisning i billedkunst
Corona har sørget for, at de danske skoleelever ikke kan møde op til undervisningen fra på mandag. But, the show must go on... og jeg har fundet på nogle små projekter, som du kan sætte dine elever til at lave imens vi alle er hjemsendt. De kan alle tilpasses og formildes gennem ens fortrukne platform.
Vi lærere skal så vidt muligt arbejde hjemmefra. Det betyder, at de fleste af os, er forpligtet til at stille undervisningsindhold til rådighed, så eleverne kan få opfyldt deres undervisningskrav hjemmefra, de her forslag burde kunne lade sig gøre.
Til billedkunstundervisningen har jeg grundigt overvejet, hvad jeg kan forvente af mine elever, når de er derhjemme. Rammerne alene, mor/far skal agere lærer, og det begrænset materialeudvalg er seriøse benspænd.
Som udgangspunkt kan jeg jo ikke forvente, at de har adgang til et helt billedkunstslokales materialer og de har heller ikke mig til at instruere dem.
Derudover skal jeg tage hensyn til, at opgaverne, skal være noget eleverne selv kan orientere sig i, for alle forældre har ikke nødvendigvis kompetencer til at kunne formidle det til deres børn. Flere elever, fx dem med dansk som 2.sprog, er nok i højere grad overladt til selv at læse og forstå en opgave.
Hvis du bruger mine forslag, så må du evt. tilpasse sproget dine egne elever. Mine forslag er direkte formuleret til børn og forældre mht alderstrin. Indskolingselever skal have hjælp til læsningen.
Hvordan eller om dine elever skal dele sit arbejde med dig eller klassen, er helt op til dig. Jeg henviser til Google programmer, fordi det er dem vi benytter på min skole.
Idéer til billedkunstundervisning derhjemme eller online
1.-2.klasse
Automattegning.
Sæt blyanten på papiret, luk øjnene og slip kontrollen.
Find dine farver frem og gå i Asger Jorns fodspor.
Asger Jorn er kendt for sine automattegninger. Du kan prøve at Google hans navn, og se om du kan finde og genkende flere automattegninger.
Når man laver automattegninger, så sætter man tussen på papiret og tegner man én lang streg op, ned, rundt og ind i sig selv, uden at slippe tushen fra papiret. Bagefter kan du gå på jagt efter sjove skabninger og ansigter som kan fremhæves med farver og du kan tilføje små detaljer, som øjne og munde. Farvelæg hele din tegning med de farver du har.
Husk at navngiv dit værk til sidst, som en ægte kunstner.
Tableauer der fortæller historier
Et tableau er en opstilling af ting, som du sætter sammen i en lille gruppe.
Find ting derhjemme, sæt dem sammen og lad dem fortælle dig en historie. Du skal først lade dig inspirere af tingene rundt omkring i dit hjem, først bagefter skal du lave historien.
Tag et billede af din opstilling/tableau, med din smartphone. Helst på et ensfarvet underlag og op af en hvid væg. Åben et Google doc og læg billedet ind i dokumentet. Skriv en kort historie om de ting du har sat sammen, og del dokumentet i jeres fælles Google drev mappe.
Landart i haven, skoven eller på stranden
Landart betyder "naturkunst". Det der er specielt for landart er, at ingen ejer det. Det er ikke låst inden i et galleri eller på et museum. Landart forsvinder også igen, fordi det kan blæses væk af vinden eller skylles væk af havet. Materialerne du bruger, skal du finde i naturen, og du skal lave det udendørs.
Start med at finde et godt sted, hvor du vil lave dit kunstværk. Det må helst ikke blæse for meget, der hvor du skal lave det. Så bliver det hurtigt kedeligt.
Indsaml forskellige materialer. Kig efter forskellige farver, former, strukturer og størrelser.
Nu skal du lægge dine ting i former, figurer eller mønstre.
Du kan fx forme en mand af skovens grene, kviste, visne blade og små blomster fra skovbunden.
Du kan lave en fisk eller et havmonster ud af strandens forskellige sten, tang, sneglehuse og muslingeskaller.
Eller gå en tur ud i haven, find græs, mos, blade, bær, blomster, sneglehuse og kviste, som du kan bruge til at lave dit værk. Du kan fx lave en mandala eller symboler som hjerter, stjerner, blomster eller andet.
Billedet er taget af Jessica Guldfeldt.
3.-5.klasse
Tapeart på dit vindue, din væg eller dit gulv. (malertape)
Find fars maler-/isoleringstape eller måske har du eller mor noget whasi tape liggende.
Tapeart er en del af streetart genren, altså en kunstform, som bruges af gadekunstnere i det offentlige rum.
Se filmen med inspiration.
Find et godt sted, hvor du vil lave dit tapeart. Det kan laves på gulvet, på din væg, din dør, dit vinduet, spisebordet... Men aftal det lige med dine forældre først.
Du skal vælge et sted, som passer til det kunst du vil lave.
A. Det kan fx være, at du laver et værk på din dør ind til dit værelse, med personlige symboler, som siger noget om det du godt kan lide.
B. Du kan lave et tapeart billede af en drøm, ind over sin seng.
C. Eller bruge dit vindue, til at skabe en handling, et scenarie, der sker lige ude på den anden side. Måske er 1 fugl ved at bygge en rede.
Tegn først en skitse på papir, af det du vil lave. Klip bagefter tape stykker til og begynd på dit værk.
Tag et billede at dit færdige værk, og upload det til klassens fælles Google drev mappe.
Foto-farve-jagt
(Udendørs/indendørs aktivitet med smartphone og Google docs)
Gå på jagt i dit hjem med din smartphone som værktøj. Beslut dig for en farve du vil gå på jagt efter. Tag billeder af alle de ting, som har den farve du har valgt. Billedet skal tages ret tæt på, men man må stadig gerne kunne se, hvad tingen er. Saml bagefter dine forskellige billeder i én digital collage. Du vælger selv, om billederne skal kigge hulter til bulter, eller placeres på lige rækker. Om billederne skal være forskellige størrelser eller helt ens i størrelserne. Du kan fx bruge Google foto til at samle dine billeder i én collage. Bagefter dele den i en fælles drev mappe til klassen.
Kropssprog der afslører
(fotokunst med smartphone) Google billedet "Tahitian Women on the Beach" af Paul Gauguin.
Læg mærke til kropssproget og prøve at beskrive, hvilke føleser du kan se og genkende i deres ansigter og kropssprog.
Find din smartphone og indstil den til selvudløser, eller få hjælp til at tage billederne.
Lav 6 forskellige billeder af dig, hvor udtrykker følelserne her under. Følelsen skal være tydelig, i både dit ansigt og i dit kropssprog.
1. Vred
2. Lykkelig
3. Trist
4. Forelsket
5. Spændt
6. Bange
Opret en personlig mappe i jeres fællesdrev. Giv den dit eget navn. Upload billederne til mappen. Navngiv hvert billede med den følese du har forsøgt at vise.
7.-9.klasse - valgfag
Selvportræt i bevægelse
Se et portræt af Anders Matthesen.
Vælg at lave én eller begge opgaver.
A. Tegn dig selv i profil. Prøv at bruge hele papiret, så der er god plads INDEN i hovedet. Du skal tegne din profil, men ikke sit øre, dit hår osv. Inden i dit "tomme" hoved, skal du tegne al den " larm" du har. Dine tanker, dine bekymringer, dine drømme, håb, lektier og alt det du tænker på, og måske synes fylder rigtig meget i dine tanker. Find symboler for dine bekymringerne, fx kan kærestesorger eller ensomhed tegne som et hjerte der græder tårer osv.
B. Brug din telefon, til at lave et interview med dig selv. Bliv inspireret af det Anders M. deler. Du skal som minimum
• Finde en ting som er vigtig for dig, og fortæl på din video, hvorfor.
• Film dit farvorit sted i dit hjem, og fortæl, hvorfor du holder af det.
• Tegn et selvportræt på 1,5 min. og film det imens, det skal være helt enkelt.
Fortæl, hvorfor du har valgt billedkunst som valgfag. Kom ind på, hvad du får ud af dit valgfag.
En verden i forandring
Din mobiltelefon skal med på tur, og du skal ud og gå. Gå ud og find tegn på, at vores verden hele tiden forandre sig. Gamle huse står side om side med nye bygninger, skraldet flyder i skovbunden og vores miljø og vejr ændrer sig dag for dag.
Tag en billedserie på 12-15 billeder, som viser den verden du lever i lige nu! Hvad får du øje på, som er unikt for den tid du lever i? Mode, miljø og mennesker ændrer sig hele tiden. Forsøg at fang det i billeder.
Se denne video for inspiration eller denne.
Brug Google Foto til at redigere dine billeder. Hvis der er andre billedredigeringsprogrammer du kender, så kan du også bruge dem.
Opret en Google drev mappe med dit eget navn og titel på din billedserie, og upload dine redigeret og færdige billeder her til.