På besøg i kunstnernes karantæne atelier

Kulturen er noget af det, som har taget størst skade under corona. Kunstnere mistede deres indkomst på stribe, og kulturinstitutioner måtte lukke ned. Endelig er de fleste ved at lukke op igen, og personligt glæder jeg mig til at støtte kunsten og kulturen, og besøge nogle af de kulturinstitutioner, som har været lukket indtil nu.

I fase 2 er billedkunst stadig ikke en del af nødundervisningen, så mange elever har muligvis slet ikke haft billedkunst siden begyndelsen af marts. Men jeg har set mange eksempler på lærere, som alligevel har fået praktisk-musiske elementer med ind i skoledagene, og det er beundringsværdigt, når der er så meget andet, som også er vigtigt. Mange har sikkert som jeg oplevet, at børnenes glæde over at være kreative og skabende, skal der findes tid til, fordi det er noget af det, der giver børnene glæde i deres skoleliv. Landart hvor eleverne har lavet mandalerne af naturens blomster, blade og grene, musikinstrumenter af dekoreret grene, ståltråd og træperler, farvekridt og malertape for at lave smukke farverige asfaltværker, fotojagter væbnet med mobiltelefoner og jeg kunne blive ved. Billedkunst i folkeskolen er her for at blive, fordi det skaber værdi i livet.

Når vi igen skal tilbage og arbejde med billedkunstundervisningen, så er der også her erfaringer fra coronatiden, som er værd at tage med os og huske på. Vi kan fx lære eleverne, at billedkunst ikke kun handler om kunst der var en gang, eller kunst som hænger bag en låst dør på museet. Kunst er også det de lavede ude i skolegården, da de lagde blomsterblade i sirlige mønstre og tegnede geometriske figurere med kridt i skolegården. Kunst er det der skabes i nutiden og hele tiden. Kunst er også det der forgår og derfor ikke nødvendigvis kan opleves i morgen eller om 10 år. Mange børn glemmer måske helt, at der bag hvert kunstværk, står en kunstner af kød og blod, og de kunstnere lever lige nu og her, og fortjener endnu mere opmærksomhed i denne underlige tid. 

Jeg faldt over en spændende blog; I DO ART. Her er der blandt andet flere samlinger af billeder med hashtagget VIS OS DIT KARANTÆNE-ATELIER. Det er et visuelle besøg hos en masse forskellige kunstnere, som grundet corona må arbejde på en anden måde.

Jeg faldt også over billedkunsteren Nanna Riis Andersen, som har indtaget familiens bryggers som arbejdsplads. Jeg ser for mig, at der ved siden af hendes Neutral vaskepulver, står den fineste skulptur og gynger oven på den centrifugerende vaskemaskine. Og så kom jeg også til at forestille mig, hvad billederne af kunstnernes karantæne attelier evt. kunne bruges til i min undervisning.

Nannas billeder, fra hendes hverdag som kunstner midt i corona, kan hjælpe eleverne til at forstå, at kunstnere ikke er abstrakte væsner som kun levdede i fortiden, men mennesker som også har liv, vasketøj og børn. 

Kunne hver elev vælge et af hjemmene og så beskrive den kunstner, som de forestiller sig, der bor i dét hjem? Måske lave en personligheds- og personkarakteristik collage? Kunne man arbejde med personlige moodboards? Kunne de trække farver og figurer ud af billederne og omdanne dem til abstrakte akvarel malerier? Eller kunne man gå på jagt i de teknikker og metoder man kan se, at kunstnere arbejder med, og så selv eksperimentere med at skabe noget med dem?

Om ikke andet, så kan det være, at du lærer, bare synes det er super inspirerende at tage på visuelt visit hos så mange forskellige kunstnere. Jeg oplevede det næsten som at gå på museum. 

Alle billederne i dette indlæg er venligst udlånt af billedkunstneren Nanna Riis Andersen og må ikke kopieres uden tilladelse.  Find hende på https://www.nannariisandersen.dk/ og IG: nannariisandersen