Folkeskolens billedkunstrådgiver

Blog

Snapshots del 2 - 5.årgang

Jeg veksler i år mellem 4. og 5. Årgang i billedkunst. Jeg synes det er interessant, at sammenligne engang imellem. På områder som niveau, engagement, motivation og lyst.

Offentliggjort Sidst opdateret

Folkeskolens billedkunstrådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Sarah Urgaard er Folkeskolens billedkunstrådgiver. Hendes opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: sarahurgaard@live.dk

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Der er ikke det store spring i niveau mellem de to årgange, men der er forskel på, hvad 4. kan nå på én time og 5. kan nå på to timer. Muligheden for at komme i flow er langt større, og dermed får de nogle helt andre rammer for at kunne lykkedes og få succes oplevelser i billedkunst. 

Vi arbejder stadig på deres artbooks covers, og jeg var ellers klar til at sige det var sidste gang i dag, men 95% af 5.klasse er så motiveret for at arbejde med detaljerne og de gør sig virkelig umage. Hvordan kan jeg så begrænse den lyst til fordybelse, som de så åbenlyst har fanget i billedkunst?

Vi har derfor aftalt, at næste gang er sidste gang, og der samler vi bøgerne, så de kan begynde at bruge dem, både i fritid og i billedkunst. 

Den skal indeholde alle de kreative små øvelser, teori og oplæg til de forløb vi skal igennem, udover at være en skitsebog. 

Jeg tog nogle billeder af deres ikke helt færdige forsider, da timen sluttede i dag. 

Billedkunst er det fedeste fordybelsesfag.