Folkeskolens billedkunstrådgiver
Blog
Kimmy Cantrell maskeforløb - fase 4
Masker i selvhærdende ler dekoreres med Neocolor II farver. Resultatet bliver rigtig fint og leret kan sagtens bruges, hvis man som jeg ikke har adgang til en lerovn, eller hvis du bare ikke er tryg ved at betjene en.
Nu er vi ved at være ved vejs ende. 6.klassens Kimmy Cantrell forløb tager hurtigt mange uger, når der kun er én lektions billedkunst om ugen, og når der også sker alt muligt andet. Jeg har skulle tilpasse forløbet til både en påskeferie og en lejrskole.
Men nu er vi der altså næsten.
I 4. fase, som vi er midt i nu, der har eleverne farvet deres selvhærdende lermasker, med Neocolor II. For at få lidt kontrast til de klarer farver, så manglede vi noget til at dæmpe farverne lidt, og desuden opbløde udtrykket i den ellers meget hvide ler.
Vi afprøvede forskellige materialer: blæk, fortyndet sort akryl, flydende akvarel, sprittusch og Posca. De første tre forsøg, fungerede slet ikke, fordi væsken gjorde leret vådt og blødt igen. Det blev skrøbeligt og gik nemt i stykker. Sprittusch gav bare ikke et pænt resultat og Poscaerne tog næsten skade og kom ikke helt ind i alle krogene af leret.
Så forsøgte vi med det, som i sidste ende blev det vi valgte at gå med: Neocolor II !
En lille bittesmule vand og en fin pensel. Vi dyppede penslen i vandet, 'malede' på den sorte neocolor farve, så penslen optog farven, og malede så på masken, hvor vi ville have sort. Der kom ikke for meget væske til leret, og det dækkede rigtig fint, de steder vi ønskede farve.
Samtidig brugte eleverne en smule vand, til at få neocolorkridt-farven til at dække mere og komme ned i alle lerets revner. Det gav et fint finish.
Næste gang skal maskernes farves helt færdigt og så skal de udstilles sammen med deres tegninger. Og så skal vi selvfølgelig analysere processen og og værkerne.