Er din årlige MUS spild af tid? MUS og kompetenceudvikling, når man er kaos-lærer.

Nu er vi endnu engang nået til den tid på året. Det er tid til den årlige MUS, hvor min leder og jeg skal snakke om mine (realistiske?) mål og ønsker for det kommende skoleår. 

Uanset om det er din 1. eller 10. MUS, så har du sikkert et ønske om at få fuldt udbytte af samtalen, og så er det vigtigt at være velforberedt. Og uanset om du drømmer om en PD, som jeg gør, eller et kursus i ler og pladeteknik, så vil jeg anbefale at du har styr på 3 ting, inden din samtale:

1. Dine mål! Hvad ønsker du dig af det kommende skoleår? Uddannelse, opkvalificering, nye arbejdsrelationer, et kursus om arkitektur, +/-klasselærer funktion, at få eller komme af med et tilsyn eller en opgave... Der er mange muligheder, så gør det helt klart, hvordan du gerne vil have at dit kommende skoleår ser ud. Men vær realistisk! 
2. Skolens mål! Hvordan kan du med dine ønsker, skabe værdi for skolen? Hvordan kan du påvirke skolens kultur, udvikling eller flow positivt, med dine mål og ønsker for øje? Igen, vær realistisk! Men vær også ambitiøs!
3. Formalia. Ofte er der et MUS skema som du skal udfylde og sende til din leder inden samtalen, så I begge kan møde velforberedte.  

Den konstruktive MUS samtale

Hvis du har gjort forarbejdet, så er næste skridt at tage til mødet, og sørge for at præsentere dine ønsker og idéer på en konstruktiv og imødekommende måde. Vær åben for andre vinkler og muligheder, som måske kan imødekomme et eller flere af dine ønsker, men som passer bedre ind i skolens dagsorden og mål.

Sørg for, at du og din leder har en fælles forståelse for de aftaler i indgår. Ofte afsluttes mødet med at der undeskirves et referat og en handleplan. En MUS skulle nemlig gerne lede hen imod en handleplan for det næste år.

MUS og kompetenceudvikling som KAOS lærer

MUS er præcis det rette tidspunkt, at få snakket om dine faglige mål og drømme. Det skal være en udviklingsorienteret samtale, hvor I taler om, hvordan skolen kan hjælpe dig med at øge din værdi og bidrage endnu mere til skolen. Det bør være en snak om, hvordan du kan bidrage med ny viden og nye erfaringer, som skolen kan udvikles og drage nytte af.

Nogen gange bliver man skuffet

Arbejder du i en gennemsnitlig folkeskole, i en kommune som ikke prioriterer folkeskolen eller børn højest, eller bare på en skole, som ofte trækker det korteste strå i det politiske spil, så skal du virkelig hæfte dig ved ordene 'realistiske mål' og vær forberedt på at blive skuffet. Og hvis du er lærer med interesse og passion for det praktisk-musiske felt, så vær forbedret på at blive meget skuffet, for det er bare SÅ SJÆLDNET, at skolerne prioriterer at videreuddanne lige præcis denne gruppe medarbejdere.

Vil du være læsevejleder, så har du en god chance.

Vil du være matematikvejleder, så har du også en god chance.

Vil du være læringsvejleder, så er der også en reel mulighed.

Hvad har de tilfælles? Resultaterne kan måles og vejes i test, eller retfærdiggøres fordi det drejer sig om kernefagene dansk og matematik, eller læsning, som jo længe har været et område, som der har fået meget opmærksomhed. Det er nemlig langt nemmere for en skoleleder at argumentere over for sin skolechef, forældre og politikere, når det kommer til at løfte kernefagene. "For helt ærligt, det er da ikke vigtigt at lære at tegne og se på statuer."

Det er svært at bede sin skoleleder, som måske i forvejen kæmper med en stram økonomi, om at argumentere for, at give en lærer en PD med en kreativ retning, for det er nemlig ikke nemt at måle og veje resultatet af elevernes udbytte i de praktisk-musiske fag. Udbyttet hos eleverne er blandt andet : dannelse, æstetik, sanselighed, viden om verden, håndværk, kreativ tankesæt, innovative idéer og meget meget mere. Altså meget af det som politikere, forældre, lærer og pædagoger ønsker og siger de ønsker, for vores børn. Men der findes ikke en simpel rigtig/forkert test, som kan dokumentere at eleverne er blevet bedre til alt det på én gang. Så hvordan skal en leder argumentere for at bruge så mange penge på én lærers uddannelse?

Jeg anbefaler denne artikel, som rammer lige ned i det, der gør det svært. Måske kan du finde de argumenter du har brug for.

Lederen kan faktisk få størstedelen af udgiften til videreuddannelse dækket af Den statslige kompetencefond, men stadig... Det kræver mod at bede om det, og det kræver en modig skoleleder, som tør at forsvare prioritereringen, som kan se den langsigtede positive effekt på skolens kultur, og som har et menneskesyn, hvor elevens praktisk-musiske dannelse er lige så vigtig som deres stave-, læse- og regnefærdigheder.

Men først og fremmest, så kræver det, at du får styr på dine ønsker og drømme, og fremlægger dem til en konstruktiv MUS samtale med din leder. Forhåbentlig får du overbevist din leder om, at du gennem uddannelse, kan berige skolen, ved at de prioriterer at uddanne en kaos lærer som dig.

Ønsk mig held og lykke!