Folkeskolens billedkunstrådgiver
Blog
Tillid og ledelsesret til KL...
Jeg forstår ikke, at vores repræsentanter i kommissionen kan sige, at man på skolerne ikke oplever det som et problem, at der ikke er loft over timetallet.
Der er sååå mange steder, hvor det her kan gå galt, og desværre siger vores erfaring os, at vi ikke kan regne med, at det kommer til at gå retfærdigt for sig.
Jeg forstår ikke, at vores repræsentanter i kommissionen kan sige, at man på skolerne ikke oplever det som et problem, at der ikke er loft over timetallet? Det er da et kæmpe problem, især fordi vores forberedelse ædes op af alt muligt andet. Vi har alt for lidt forberedelse til alt for mange lektioner.
Uretfærdighed og afmagt sidder stadig i mange af os. Vi VED, at vi kan levere gode resultater, vi ved, at vi kan give børnene en fantastisk skolegang, men det bliver hele tiden spændt ben for os. Man modarbejder os ved ikke at anerkende, at den viden og indsigt vi kan bidrage med, rent faktisk er nyttig for vores fælles projekt.
Alle regeringens intentioner og KLs ledelsesret er hul og til ingen nytte, når velvilje blandt dem der rent faktisk skal løfte opgaven, nærmest er ikke-eksisterende. Vi og KL bliver nød til at trække i samme retning, men først bliver vi nød til at blive enige om en retning. Vi skal lave en aftale, hvor alle føler sig hørt. Den må og skal bygges på kompromiser, men først skal KL erkende, at lærerenes mission ikke er at lave mindst muligt arbejde. Vi skal have tilliden tilbage. KL skal beholde deres ledelsesret, men de skal lede, ved at gå forrest med tillid til sine ansatte.