Folkeskolens billedkunstrådgiver

Blog

Billedkunst i den virtuelle skole #5

UgeSex 2021: tværfagligt arbejde med billedkunst. I denne uge har 5.klasse arbejdet med kønsnormer, kønsforventninger, normer generelt, LGBT+ miljøet og personer. I billedkunst tager vi fat på kønsforvetninger og fordomme.

Offentliggjort Sidst opdateret

Folkeskolens billedkunstrådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Sarah Urgaard er Folkeskolens billedkunstrådgiver. Hendes opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: sarahurgaard@live.dk

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I den sidste billedkunstlektion, inden den står på en vejfortjent pause fra den virtuelle skole, skal vi arbejde med temaet LGTB+, som vores UgeSex har drejet sig om. 

I den forbindelse har 5.årgang taget fat på bl.a. kønsnormer og kønsforventninger.  Det har været spændende at tale og diskutere, hvad kønsnormer og -forventninger gør ved os, og hvordan de påvirker minoriteterne i samfundet, men i høj grad også, hvad vi kan gøre for at skabe inkluderende fællesskaber i skolen og fritiden. 

Klassen skal arbejde med køns- og fordomscollager. 

Materialer

Limstift Saks 2-3 magasiner 2 stykker farvet pap eller bare kopipapir.  1 sort tusch eller anden farve lys fra en lampe eller solen, så der kan dannes en shiluet 

Fremgangsmåde

  1. Tegn omridset af et hoved. Hvis du ikke lige har en forældre eller søskende til rådighed, så tegn en shiluet i frihånd. Sørg for, at den fylder godt på papiret. 
  2. Fing og klip ord og symboler, som passer til det du tror en dreng/pige "har på hjernen". (Drenge laver piger og piger laver drenge - silhuetten gør ikke så meget.)
  3. Find også store stykker af "baggrunds"-papir i stereotypiske kønsfarver. (Lyserøde/lilla/orange til piger, blå/grønne/gule til drenge)
  4. Lim alle de store stykker baggrundspapir på, så de dækker hele det A4 papir, hvor du har tegnet din shiluet. Du skal lime dem på bagsiden, så du stadig kan se silhuetten på den anden side.
  5. Lim nu de mindre stykker symboler og ord på.
  6. Vend dit papir om og klip efter omridset af silhuetten. 
  7. Lim nu din collage-shiluet på dit farvet/andet stykke A4 papir.
  8. Tegn symboler, skriv ord eller lange sætninger rundt om collage-silhuetten. 
  9. Forbered en præsentation af dit hoved. Hvorfor har du udvalgt de ord og symboler? Hvilke fordomme har du forsøgt at belyse?