Vi skaber en generation, der tænker i skemaer frem for løsninger

Forestil dig en fremtid, hvor kreativitet er en sjælden ressource. Ikke fordi mennesker ikke længere har fantasien til at skabe, men fordi de aldrig lærte at bruge den. I 2024 stod vi ved en skillevej, hvor politikerne besluttede at spare på kreativiteten for at løse kortsigtede problemer, som de selv havde skabt, da de indførte Folkeskolereformen i 2013.
Med det nye skoleforlig besluttede forligspartierne sig for at skære i billedkunstundervisningen i 1. klasse – en beslutning, der måske ser harmløs ud på papiret, men som i praksis truer med at svække vores børns evne til at tænke frit og finde løsninger.

Hvorfor gjorde de så? Nok fordi billedkunst var den nemme brik at flytte i et presset skoleskakspil. Politikerne vil påstå, at én lektion mindre næppe vil have negative konsekvenser for fremtidens kreative generationer. Desværre er det hele samfundet, der skal leve med konsekvenserne af forligets langsigtede konsekvenser, og det er på trods af billedkunstlærernes forsøg på at stoppe ulykken. 

Hvad taber vi?

Fjernelsen af billedkunst i 1. klasse handler ikke bare om tabte timers fordybelse med maling og ler. Det handler om at tage det første skridt i en meget glat nedadgående spiral. Lad os være konkrete:

1. Udviklingen af kreativ tænkning stopper, før den begynder. Divergent tænkning – evnen til at finde på mange løsninger på ét problem – udvikles gennem billedkunst. Uden denne evne bliver børnene senere voksne, der tror, at der kun er et svar på spørgsmålet: Hvilke to tal giver 4?
2. Farvel til finmotorik og æstetisk sans. Ved du, hvor mange murere, tandlæger og kirurger, der har gavn af en god finmotorik? Rigtig mange. Og det begynder ikke med skalpeller og murerskeer – det begynder med pensler og saks.
3. Selvudtryk forsvinder. Små børn har store følelser, og billedkunst giver dem en stemme, før de har ordene. Uden billedkunst er vi tilbage til gråblyant-på-hvidt-papir og "jeg ved ikke“ som svar på alt.
4. Visuel kommunikation – det globale sprog – bliver en by i Rusland. I en verden fyldt med billeder, symboler og grafiske budskaber er det decideret bagstræberisk at undervurdere visuelle læsefærdigheder.

Fremtidige generationer sættes tilbage - og nej, flere timer til kreative valgfag er ikke en passende kompensation. Fundamentet skal lægges i de mindste klasser.

Hvis vi ærligt tror, at vi kan klare os i en verden med stigende krav til innovation, problemløsning og tværfaglig tænkning uden at prioritere kreativitet, så lever vi i en boble. Billedkunst i de tidlige skoleår lærer ikke bare børn at tegne og male. Det lærer dem at tænke! 

At eksperimentere, samarbejde og turde fejle er egenskaber, som enhver fremtidig arbejdsplads (og verden) skriger på, og det kan ikke indhentes i teenagealderen, når 117 andre vigtige ting også er på de unges i forvejen alt for lange to-do-lister, påduttet af samfundet og før omtalte politikere.

Hvad kan vi gøre i stedet?

Lad os droppe ideen om, at det at skære fag ned, er vejen frem. I stedet skal vi forbedre kvaliteten af undervisningen og sørge for, at alle fag bidrager til børns dannelse – ikke kun de praktiske, men også de kreative. Og hvis nogen stadig tror, at kunst og kreativitet kun er for dem med talent, så tænk igen. Den næste store opfinder, forsker eller leder kan meget vel være en, der får sin første geniale idé foran et stykke papir med farvekridt i 1. klasse.

Det handler ikke kun om timer og ressourcer – det handler om, hvilken fremtid vi ønsker at forme, og hvad verdenssamfundet kræver af fremtidens borgere. Det er ikke for sent at ændre kurs. Så lad os lytte til fremtidens stemmer og sikre, at kreativiteten får plads i dag. 

Den danske folkeskole kan ikke tåle flere gode idéer fra eksperter.