Folkeskolens billedkunstrådgiver
Blog
Det negative og positive rum
Når man skal snakke om billedkomposition, så kan man ikke komme udenom negativt og positivt rum.
I forlængelse af mit sidste indlæg, som var et tilbageblik på, hvordan man med iagttagelsestegning lærer eleverne "at se", så arbejdede vi i dag med negativt og positivt rum. For hvis vi skal lære eleverne at tegne det de kan se, så skal de også lære at være opmærksom på det de ikke kan se. Det kan lyde som volapyk, men det er egentlig ret enkelt. Når der er en (positiv) form, så er det også noget (negativt) rundt om formen.
Ofte kan man være mere præcis og virkelighedsnær i sine værker, hvis man både kan forholde sig til det positive og det negative rum, når man skal gengive en form, tegne et portræt eller et stilleben
Hvordan lærer man så en elev i indskolingene eller på mellemtrinnet at være opmærksom på rummene?
Jeg synes denne lille notan øvelse er både sjov og oplysende, samtidig kan de få lavet nogle ret skønne små værker, som de stolte kan vise frem hjemme.
Der findes et utal af videoer på YouTube, som fint viser teknikken, for det er en proces, der skal vises frem og demonstreres. Søg blot på NOTAN.
Der er massere af plads til at de individuelt kan have indflydelse på deres værker, når de først har fanget idéen og teknikken.
Omkostningerne er få. Det eneste der er nødvendigt er :
- Papir (gerne i flere farver og størrelser)
- Sakse
- Limstifter
- Blyanter (evt. viskelæder)