Folkeskolens billedkunstrådgiver

Blog

Museumcrawl

Her, midt i min feriero, kan jeg glæde mig over, at jeg endelig har meldt mig ind i Danmarks Billedkunstlærere! Og nu skal jeg på museumcrawl!

Publiceret Senest opdateret

Folkeskolens billedkunstrådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Sarah Urgaard er Folkeskolens billedkunstrådgiver. Hendes opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: sarahurgaard@live.dk

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Er du medlem af Danmarks Billedkunstlærere? Jeg har været billedkunstlærer i snart 12 år, og først nu har jeg taget mig sammen og har meldt mig ind.

Hvis ikke du er medlem, så bør du overveje det! Du behøver ikke vente 12 år. Du går glip af en masse godt i mellemtiden. Inspiration, gratis indgang på museer og billige kurser og workshops for medlemmerne. 

Jeg har ikke været medlem før i dag, på trods af, at min billedkunstlærer på semi anbefalede det for snart 12 år siden.

Jeg har dog overvejet det mange gange, men af en eller anden grund, så har jeg aldrig fået taget mig sammen og meldt mig ind. 

Nu har jeg modtaget de sidste to magasiner og forstår ærligt talt ikke, hvorfor jeg ikke har gjort det noget før! 

Udover de meget inspirerende artikler, så har jeg fået en lang liste med museer, hvor jeg har gratis adgang hele år 2022. Og tidspunktet er jo det helt rigtige, nu hvor corona er ved at slippe sig tag i samfundet. Museer og andre kulturinstitutioner er ikke længere begrænset af restriktioner, mundbind og lukninger. Endelig kan de og vi ånde igen! 

Jeg overvejer en museums tour, en museums crawl, hvor jeg besøger et museum eller to om ugen, i hele 2022. Virkelig ambitiøst, men også virkelig inspirerende, hyggeligt og lærerigt.

Vi skriver dog allerede februar i kalenderen, så jeg er bagud! De der ligger i Jylland må lægges ind, når jeg alligevel er på de kanter. (Så er ét år helt sikkert ikke nok! Og jeg må forny mit medlemskab i 2023.)

Jeg skal ud og lufte mit nye medlemskort og det kan ikke gå for langsomt! Nu, hvor jeg har vinterferie, så starter jeg lokalt hos Rønnebæksholm. 

Skal du med på museumcawl?