Tag foråret med ind i religions­undervisningen

Hvad forbinder du med forår? Lysegrønne træer, milde vinde, krokus og vintergækker? Eller en ny start, forårsrengøring og tid til at barbere ben igen? Hinkeruder, sjippetorv og fangeleg?

Foråret har i alle tider været noget særligt. Naturens opvågnen har betydet mere mad, varme og bedre muligheder for overlevelse. Forårsjævndøgnet er på vej og lige om lidt er dagene længere end nætterne.

Tu BiShvat er træernes nytår

Vi møder også glæden ved foråret i religionerne. I jødedommen har man allerede fejret Tu BiShvat. Tu betyder 15, og Shvat er den sidste måned i vinteren. Dagen kaldes også træets nytår. Den fejres ved, at børnene lærer om naturen og miljøbevidsthed i skolen, hvorefter de planter et træ. I hjemmene og synagogerne fejres dagen med at spise frugt. Frugten er en luksusgave fra træerne, som man takker træerne og naturen for. Træernes nytår er en af fire nytårsfejringer i jødedommen.

Hvorfor kommer påskeharen med æg?

Påskeharen er et andet forårssymbol. Den kommer med chokoladeæg til børnene, som den gemmer i haven, så børnene kan finde dem. Dens oprindelse er usikker. Haren har fra ældgammel tid været et symbol på frugtbarhed, og i middelalderen blev den et symbol på Jomfru Maria. Det kom sig af, at man troede på, at haren kunne reproducere sig selv.

Hvordan man kom på, at den skulle komme med æg, står hen i det uvisse. Dog fortæller folkemindeforsker Caroline Nyvang, at det muligvis hænger sammen med, at hønsene igen begynder at producere æg efter en lang vinter, samt at den kristne faste, hvor man blandt andet ikke må spise æg, sluttede til påske.

Tu BiShvat og påskeharen kan for eksempel indgå i et lille forløb om forår i samspil med naturfag. Man kan også holde det rent religionsfagligt og medtage eksempelvis den jødiske pesach eller den kristne påske i en drøftelse af, hvad der sker i foråret.

Rækker tiden kan forløbet afsluttes med en gåtur i det friske forårsvejr, på jagt efter forårstegn.