Folkeskolens religionsrådgiver
Blog
Udtrækkets uretfærdighed
Skriftlig engelsk og fysik eller idræt og kristendomskundskab. Jeg ved godt, hvilken kombination jeg ville foretrække, hvis jeg gik i 9. klasse.
”Janne, det er ikke personligt, men jeg håber altså, at vi skal op i skriftlig engelsk - eller tysk”. Bemærkningen faldt i timen mandag, da eleverne var ved at udarbejde deres oplæg til kristendomsprøve.
Eleven var ellers godt i gang. Underemnet og problemstilling var på plads og gruppen var i gang med at finde kilder. Så det kunne ikke være derfor, udbruddet kom.
Jeg var nysgerrig på, hvad det handlede om, og eleven og resten af gruppen var klare i deres tale.
Forskel i forberedelsesmængde
De vil helst op i en skriftlig prøve i det humanistiske træk, fordi forberedelsesmængden er markant mindre end i de mundtlige prøver. På samme måde vil de ikke op i idræt, fordi den prøve er markant tungere i forberedelse end en 20 minutters multiple choice prøve.
Jeg forstår godt de unge mennesker. Der er jo en verden til forskel på, hvor stor arbejdsmængde to parallelklasser vil få, hvis den ene trækker idræt og et kulturfag, og den anden trækker en skriftlig sprogprøve og biologi, geografi eller fysik.
Lige vilkår
Udtrækningspuljerne rummer en indbygget uretfærdighed overfor eleverne. Det er ikke rimeligt. Måske skulle man overveje at lave puljerne om, således den ene er en skriftlig pulje og den anden en mundtlig?
Lodtrækningsprøverne tæller med i det adgangsgivende gennemsnit til ungdomsuddannelserne. Derfor må man forvente, at eleverne har lige vilkår i mængden af forberelse op til prøverne.