Tanker om tegninger

Når jeg planlægger undervisning, starter jeg helt grundlæggende ud med at se på, hvad det er, jeg ønsker, eleverne skal lære. Set i det helt store perspektiv skal de uddannes og dannes til at være borgere i et demokratisk samfund, med alt hvad det indebærer af rettigheder og pligter. I kristendomskundskab skal de endvidere tilegne sig viden og færdigheder, der gør dem i stand til at forholde sig til den religiøse dimensions betydning, og de skal kunne bruge deres faglige kompetencer til at tage stilling, medansvar og handle i et demokratisk samfund.

Hvordan gør man så det? Der er adskillige måder at bevæge sig hen mod disse mål. Vi har nogle kompetencemål, vi skal omkring. Hvordan vi gør det, er op til den enkelte lærer.

Noget er let. Den grundlæggende viden om de enkelte religioner, deres opståen, trosgrundlag osv er nem at undervise i. Det er nemt at finde materiale og er lige til at gå til.

Der hvor det kræver lidt mere omtanke er, når vi bevæger os ind på de etiske spørgsmål og de kontroversielle emner. Og ja, vi skal turde undervise i det, der er svært.

Religions- og ytringsfrihed

I et demokratisk samfund er der religions- og ytringsfrihed. Det skal vi undervise i. Det kan slet ikke diskuteres. Men hvordan vi gør det, er mange tanker værd.

I religionsundervisningen er det mit mål, at eleverne bliver i stand til at anskue en sag både inde- og udefra religionen. De skal kunne debattere en given sag ud fra feltet samfund – individ – religion.

Blasfemi er et af de emner, man kan tage op. Hvornår er noget blasfemi? Kan og skal man bruge religion i kunst, satire og litteratur?

Jeg har haft emnet på årsplanen mange gange. Som oftest under kristendommens historie med udgangspunkt i billedstormen efter reformationen. Herefter bevæger vi os opad i historien.

Skal Muhammedtegningerne med i denne gennemgang? Det er ikke en nødvendighed for mig. Mit mål med undervisningen i blasfemi er til dels at vise dem den historiske udvikling. Det andet mål er, at eleverne skal kunne debattere blasfemi og forstå, at alle har ret til at ytre sig – også gennem satire – og lige så vigtigt, diskutere etikken om man skal gøre det, bare fordi man må.

Borgere i et demokratisk samfund

Målet for al undervisning er, som jeg skrev indledningsvis, at vi skal agere som borgere i et demokratisk samfund. Dette betyder naturligvis, at ingen lærer skal trues på livet eller blive slået ihjel på åben gade for at undervise med og i satiretegninger. Men hvordan kommer vi derhen? Er det ved at kræve tegninger bliver vist i alle klasser? I min optik nej. Det kan aldrig blive et mål i sig selv, at tegningerne skal bruges. Jeg når jo ikke mit mål, hvis jeg starter med at vise noget, der lukker ned for de elever, jeg gerne vil nå. Jeg starter i den kristne historie for at give rum for at diskutere, hvad blasfemi, satire og kunst kan sætte i gang i mennesker. Jeg ønsker at sætte tanker i gang ved de unge mennesker. De skal gerne derhen, hvor de forstår, man skal kunne have forskellige holdninger til religion og blasfemi uden at man skal true og slå ihel.

Nogle lærere vil bruge Muhammedtegningerne til dette, nogle vil ikke. Og sådan skal det være. Det er en del af at leve og undervise i et demokrati.