Folkeskolens religionsrådgiver

Blog

Undervisningen i 8. klasse

Hvordan kan man organisere undervisningen i overbygningen, så man kan nå det hele?

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Undervisningen i overbygningen ses som et samlet forløb. Man må opgive fra begge år til prøven. Hver gang jeg starter et nyt hold op, laver jeg årsplan for begge år på en gang. Dette sikrer, jeg kan udnytte tiden bedst muligt.

Organisering

I 8. klasse skal eleverne klædes på i det basale.  Mit mål er, at de får viden om fire hovedreligioner, kildetyper, problemstillinger og arbejdsformer. Med andre ord skal vi have fyldt deres værktøjskasse.

Folkeskolens religionsrådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Janne Skovbjerg er Folkeskolens religionsrådgiver. Hendes opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: jann0350@skiveskoler.dk

I 9. klasse arbejder jeg med 5 til 6 emner, der kan trækkes til prøven. Her arbejder vi ud fra kilder og bruger stort set ikke lærebøger. I stedet trækker vi på elevernes værktøjskasse.

Værktøjskassen

I værktøjskassen ligger jødedom, kristendom, islam og buddhisme. Undervisningen i de tre ikke-kristne religioner lægger vægt på, at eleverne får viden om, hvordan religionen er opstået og et kort rids over dens historiske udvikling, og hvordan religionen er til stede i Danmark i dag. De skal vide, hvordan religionernes etik, dogmer og ritualer er.

Undervisningen i kristendom udvides herudover med en grundig historisk gennemgang samt et større arbejde med bibelens tekster og religionens aftryk i samfund, kunst og litteratur.

Faglige begreber

I samtlige forløb er der på forhånd opstillet en liste med fagord og begreber. Vi laver fælles noter på disse, så alle har den helt basale viden med sig

Kildetyper

Værktøjskassen bliver også fyldt med alle de kildetyper, vi skal bruge i 9. I arbejdet med ovenstående bruger jeg malerier, reklamer, artikler, religiøse tekster, paragraffer, salmer, sange, pressefotos osv. 

Når eleverne har en fyldt værktøjskasse glider undervisningen i 9. lidt lettere. Der bliver mere tid til at fordybe sig.

Hvordan organiserer du din undervisning? Kommenter gerne med gode idéer.