Folkeskolens religionsrådgiver

Blog

Hvornår er det snyd?

Den seneste tids skriverier om snyd ved prøverne har sat tankerne i gang hos mig. For hvor går grænsen mellem at noget er hjælp, til at det er snyd?

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Som udgangspunkt tror jeg på, at lærere og ledelser har en reel tilgang til, hvor meget man må og skal hjælpe og vejlede elever til afgangsprøverne. Man kender og retter sig efter reglerne i prøvebekendtgørelserne, både hvad angår tildeling af ekstra tid og rammerne for, hvad og hvor meget der må vejledes i. 

Baseret på mavefornemmelse og helt uden empirisk grundlag tror jeg alligevel, vi alle har været i gråzonen en gang eller to, når prøverne har nærmet sig. Ikke fordi vi har villet snyde. Men fordi vi har siddet med en elev, der ikke på nogen måde selv kan indkredse et underemne, lave en problemstilling og finde kilder. En elev, der har kæmpet, men som dybest set burde have haft et andet skoletilbud og ikke kommer i nærheden af det faglige niveau, der skal til for at sidde i en almindelig 9. klasse. 

Er det snyd eller hjælp

Folkeskolens religionsrådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Janne Skovbjerg er Folkeskolens religionsrådgiver. Hendes opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: jann0350@skiveskoler.dk

Er det snyd eller hjælp næsten at lægge ord i munden på eleven, så hun kan aflevere de krævede prøvematerialer? 

Eller når appwriter systemet går ned under den skriftlige prøve i dansk og de ordblinde elever ikke kan læse, hvad der står, og man hviskende læser op? 

Eller når man kæmper for en elev, der er “mørkegul,” men ikke rød i ordblindetesten, kan få lov at bruge hjælpemidler til prøven? 

Er det snyd? Eller er det sund fornuft, fordi folkeskolen skal være et sted, hvor man udvikler sig og lærer og ikke et sted hvor man skal have det ene nederlag efter det andet? 

Det rigtige spørgsmål

Måske har jeg slet ikke stillet det rigtige spørgsmål i indledningen. Måske skulle jeg hellere spørge, hvordan det er kommet dertil, at man overhovedet er nødt til at bevæge sig i gråzonen? 

Er det fordi, skolerne ikke har ressourcer, uddannede lærerkræfter og økonomi til at gennemføre den undervisning, der kræves for at man kan honorere prøvekravene? 

Er det fordi, skolen skal have et ordentligt gennemsnit for ikke at blive hængt ud på lister og i den lokale presse? 

Er det fordi, den enkelte lærer bliver presset til at levere? 

Er det fordi, vores bogligt udfordrede elever skal have 02 for at kunne videre? 

Jeg kender ikke svarerne på spørgsmålene. Men jeg håber, vi kan hjælpe hinanden til at få gråzonerne gjort lidt klarere.