Sidste skoledag

Der er mange traditioner sidste skoledag. På vores skole er der tradition for, at klasselærerne skal klædes ud, og at eleverne henter dem i diverse køretøjer og fragter dem til skolen. Om aftenen bliver de budt ud at spise med eleverne. De fleste 9. klasses lærere bliver hevet på scenen til underholdningen, hvor de skal konkurrere i diverse sang-, danse- og smag-hvad-der-er-i-den-her udfordringer

Klasselærer

I alle de år jeg var klasselærer, var jeg aldrig nervøs for sidste skoledag. Jeg kendte mine elever, og de kendte mig. Jeg stolede 100% på, at de ikke udsatte mig for noget, der ville gå over mine grænser.

Faglærer

Som faglærer kan følelsen frem til sidste skoledag godt være en anden. I vores fag ser man eleverne en gang om ugen. Man har lynende travlt med det faglige, og når ikke altid at vise så meget af, hvilket menneske man er.  Jeg har nogle gange haft lidt ondt i maven før dagen. Især hvis det er en årgang, man har haft det lidt svært med. Hvad finder de på? Selv om ledelsen er inde og godkende løjerne, kan man godt være usikker.

Relationer

Hvis de gode relationer er på plads, er der derimod ingen kriller i maven. I år har jeg haft hele årgangen i både 8. og 9. Det er lykkedes at ”møde” eleverne i andre situationer end i undervisningen. Det har været en årgang, som er grundlæggende rare at være sammen med - en af dem, man kommer til at savne.

Man bliver SÅ glad

For to uger siden kom eleverne fra den ene klasse og spurgte, om jeg ville med ud at spise om aftenen sidste skoledag. Og de tilføjede, at jeg skal være klar 7.15, når de henter mig. Jeg blev rigtig glad, for at de har lyst til at have mig med til deres afslutning. Så er det lykkes at få relationerne på plads. Og det er vel dybest set noget af det vigtigste for en lærer.

Sidste skoledag kan bare komme an - jeg er klar.