Et år (næsten) uden lektier.

Jeg er stor tilhænger af at genbruge mine undervisningsforløb. De er udviklet over tid, så de lever op til alt det, eleverne skal kunne. Jeg har fokus på kompetencemål, kildetyper og relevans. Jeg har en klar ide om, hvad der skal til, for at eleverne bliver undervist i det, de skal og samtidig bliver dannet i forhold til fagformål og folkeskolens formål.

Det er naturligt, at man hen ad vejen er nødt til at tilpasse forløbene. Der kommer bedre kilder, der bliver ændret i bekendtgørelserne eller man vil afprøve noget andet.

Uret tikker

Efteråret gik rigtig godt med masser af gode etiske diskussioner og gode samtaler om religioner. Efter jul har vi haft rigtig travlt.

Jeg har ellers reduceret kraftigt i antallet af forløb. Sidste år havde jeg syv forløb i 9. klasse, i år har jeg reduceret til fem.

Antallet af kilder er skåret ned i de enkelte forløb, og jeg har reduceret tekstlæsningen i grundbøgerne.

Alligevel har det været svært at nå det hele.

Ingen lektier

Der har selvfølgelig været de normale aflysninger, terminsprøver, brobygning, emneuger osv. Det er ikke noget nyt. Det der for alvor har givet tidsmangel er, at jeg ind til slut februar ikke har givet læselektier for. Udgangspunktet har været, at alt skulle kunne nås på timen, så jeg kunne hjælpe, hvis noget var svært.

Det har været rigtig godt. Eleverne har fået mere ud af læsningen, fordi de kunne få hjælp undervejs.

Og så alligevel

I marts gik den ikke længere. Der har været læselektier til hver gang. Det sidste forløb skulle nås inden trækkedatoen 1. april.

Jeg forklarede eleverne, hvorfor der pludselig kom lektier i faget. De accepterede uden væsen. Flere valgte at arbejde samme hjemme og lavet noter sammen til teksten, som de er vant til på timerne.

Skæres skarpere til

Jeg kom ikke helt i mål i år. Jeg er nødt til at være endnu skarpere i næste års planlægning. Det ser jeg på til juni – nu skal vi lige have prøverne overstået først.