Folkeskolens religionsrådgiver

Blog

Skole, kirke og krybbespil

I december er skolen fyldt med jul. Man diskuterer ofte, om skolen skal droppe de kristne traditioner. På vores skole er diskussionen næsten ikke-eksisterende. De fleste forældre ser julen og dens traditioner som dansk kultur.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I 1. klasse har lærerne besluttet, at de vil lave krybbespil i december. Der er tre klasser på årgangen, tre dansk- og religionslærere og en musiklærer som besætning.

Timerne tages fra religion, musik og dansk. Hvert fag bidrager med deres faglighed. Der arbejdes med salmer, drama, artikulation og bibelske fortællinger.

Rolle til alle

Folkeskolens religionsrådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Janne Skovbjerg er Folkeskolens religionsrådgiver. Hendes opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: jann0350@skiveskoler.dk

Det er vigtigt, at alle børn har en rolle. Lærerne har løst det ved, at der er mange hyrder på marken og den himmelske hærskare af (kor)engle er endog meget stor.

Opførelse

Stykket skal opføres en eftermiddag uden for skoletid, så forældre og bedsteforældre kan se det. Der er et par udfordringer hermed. Dels skal der være plads nok, og dels skal man sikre sig, at eleverne kan deltage udenfor skoletid. Lærerteamet tog derfor kontakt til den lokale kirke og spurgte, om de måtte låne den en eftermiddag til opførslen af krybbespillet. Det fik de lov til.

Dernæst blev der skrevet til alle forældre om hvorvidt, børnene kunne deltage pågældende eftermiddag i kirken.

Deltagelse

Stort set alle børn er meldt til – også børn med andre religiøse baggrunde end kristen. Selv om stykket vises i kirken, er der ikke tale om en gudstjeneste.

De børn, der ikke kan være med til opførelsen, deltager på lige fod med alle andre i øvningen i undervisningen.

Da jeg hørte, mine kollegaer ville lave ovenstående, blev jeg nysgerrig på forældrenes reaktion på, at stykket skulle opføres i kirken. Var der nogen, der havde protesteret? Svaret var klart nej. Jeg havde egentlig heller ikke forventet andet.

Lucia optog

5. årgang går Luciaoptog hvert år. Et år havde vi to piger på årgangen, der dagligt går med tørklæde. Jeg var spændt på, om de måtte deltage. Forældrene blev spurgt, og der blev givet tilladelse. Og de to piger strålede om kap med de andre med deres kridhvide tørklæder.

Skole og kirke

Til trods for, den årlige diskussion om skole, kirke og julegudstjeneste nærmer sig, oplever vi ikke kirkeforskrækkelse blandt vores forældre. Vi giver altid et andet tilbud på skolen, når der er julegudstjeneste, til de elever, hvor forældrene ikke ønsker, deres børn går i kirke. Men der er ikke mange, der benytter sig af det. Der synes at herske en holdning om, at kirkegang op mod jul er en del af den danske kultur, og det skal børnene også lære om.

Er det specielt for Vestjylland? Hvordan oplever I det ude i landet?