Blog

Kære nye undervisningsminister. Det første, jeg ønsker, du skal gøre er....

Hvad er vigtigt ved at gå i skole? Og hvad er vigtigt at se på i religionsfaget? Jeg har skrevet ønskeseddel til ministeren

Publiceret Senest opdateret

Kære nye(?) undervisningsminister

I denne tid er jeg så småt begyndt at bede om ønskesedler fra børnene i familien. De ønsker sig legetøj - forståeligt nok. Jeg har dog nogle ønsker på deres vegne. Så jeg tillader mig at sende dig en ønskeseddel fra børnene og religionsfaget.

Det største og altoverskyggende ønske er, at du reflekterer over, hvad der er vigtigt ved at gå i skole. Vi har med små mennesker at gøre. Små mennesker, der skal dannes til borgere i et demokratisk samfund. Små mennesker, der skal bruge deres fantasi, bruge deres krop i leg, lære at have respekt for andre og deres meninger - og lære en masse bogligt.

Folkeskolens religionsrådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Janne Skovbjerg er Folkeskolens religionsrådgiver. Hendes opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: jann0350@skiveskoler.dk

Når du har reflekteret over det, vil jeg bede dig se på skolen, som den er i dag. Er det virkelig den måde, børn får bedst mulighed for at udvikle sig? Kan vi måske gøre det bedre?

Kan vi skrue ned for nogle af de mange krav i fagene, så der bliver tid til fordybelse, refleksion og tid til at komme ud og se på den virkelige verden?

Religionsfaget

Jeg har også nogle ønsker for religionsfaget. Giv os mere tid eller skru ned for målene og kravene i prøvebekendtgørelsen.

Efter at faget er blevet prøvefag, oplever jeg, at undervisningen i udskolingen er rettet mod prøvens krav. Et eksempel. Eleverne må kun bruge kildetyper til prøven, der er at finde i fagets opgivelser. Det betyder, at jeg skal sikre alle tænkelige kildetyper ind i min undervisning, for at eleverne ikke stækkes i deres kildevalg til prøven. Det koster uendeligt meget af elevernes og min tid. Hvorfor ikke lave en bestemmelse om, at de blot skal kende kildetypen fra undervisningen på årgangen i 8. eller 9.? Så ville alle kulturfagslærere få frigivet tid, der kunne bruges på fordybelse.

Jeg er tilhænger af, at eleverne skal have en masse viden om etik og religion. Det er godt, der er krav om faglighed. Men de krav må ikke være på bekostning af dannelsen. Vi skal have tid til at undre os sammen.

På min ønskeseddel står også de ønsker, der har stået der i årevis. Slet fritagelseparagraffen og kald faget religion. I og med faget er ikke-forkyndende, giver det ingen mening, at man kan fritages fra det - og det er der måske heller ikke så mange, der ønsker at blive, hvis faget hedder religion.

Jeg ved, du får meget at se til. Men vil du ikke nok huske - i alt, hvad du laver - at folkeskolen er et sted for børn, der skal udvikle sig og have det godt i mens.

Venlig hilsen

Janne