Folkeskolens religionsrådgiver

Blog

9.a. I morgen skal I ud at gå!

Pilgrimsfærden bruges i flere religioner. Vandring er godt, når man skal tænke over livet. Måske er det også godt i hjemmeskolen?

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Pilgrimsfærden kender vi fra flere religioner. Dens formål kan være at gøre bod, at bede et helligt sted, gå i en hellig persons fodspor, blive helbredt eller lignende. Rejsen kan virke som et langstrakt ritual, hvor den vandrende skal følge helt bestemte fremgangsmåder, som vi eksempelvis ser det i islam ved færden til Mekka. 

I buddhismen søger man vejen til oplysning ved at gå i Buddhas fodspor til ex Benares, hvor han holdt sin første prædiken. 

I kristendommen var pilgrimsfærden oprindeligt en bodsgerning, hvilket var grunden til, at Luther gjorde opgør med den. Frelsen kunne kun opnås ved tro ikke ved gerninger. 

Folkeskolens religionsrådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Janne Skovbjerg er Folkeskolens religionsrådgiver. Hendes opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: jann0350@skiveskoler.dk

I de senere år er pilgrimsfærden/vandringer kommet stærkt igen. Nogle folkekirker arrangerer vandringer med menigheden, andre går Caminoen. 

Hvad er formålet med disse vandringer i dag? Er det naturoplevelser, meditation eller blot et afbræk fra hverdagen? Det spørgsmål kan være svært at besvare, hvis man ikke prøver. 

Vi gider ikke gå

Da vi kom tilbage efter forårets nedlukning, skulle vores elever ud at gå en time midt på dagen. De brokkede sig vildt og inderligt, men inden vi havde gået i fem minutter, grinede og snakkede de, som var det en lyst. 

Jeg overvejer, om jeg kan få mine elever ud at gå i hjemmeskolen. Vi har på det sidste arbejdet med kristendom i Danmark fra danernes kristning til indførelse af nye ritualer i dag, herunder pilgrimsvandringer. Timerne kører på samme måde hver gang. Vi gennemgår sidste uges læsning, jeg introducerer dagens tekst, de går i grupper og læser og diskuterer, vi starter forfra næste gang. Det er ikke særligt inspirerende...

Denne gang vil jeg gennemgå sidste uges tekst med fokus på pilgrimsfærd, få afsluttet hurtigt og derefter bede dem klæde sig på og gå ud. De skal gå ud ad vejen i tolv minutter. Ingen musik eller fortælling i ørerne. Tolv minutter ude skal de tage en selfie og skrive tre ord, der beskriver den stemning, følelse eller tilstand de er i. Herefter hjem og skrive yderligere 3 ord og sende det hele til mig. 

Med lidt god vilje får vi ti minutter på teams til sidst, hvor vi kan prøve at tale os frem til, hvad det at gå ude uden lyd i ørerne gør ved os ved hjælp af de i alt seks ord, de har skrevet, og herefter perspektivere til, hvad en vandring i ugevis kan gøre for et menneske fysisk og mentalt. 

To gange tolv minutter er selvfølgelig ikke en vandring. Det er heller ikke et ritual. Men den kan måske løsne lidt op for kroppen i en lang hjemmeskolehverdag. 

God tur!