Flæskemandag og hvide tirsdag

I kristendommen var fastelavn længe de voksnes anliggende. Navnet kommer fra tysk og hed "vaste lavent" eller "fastelabend". Begge betyder aftenen før fasten.

40 dage før påske

Fastelavn falder altid syv uger før påske. Det er den sidste fest inden de 40 dages faste op til påske.

Oprindeligt var der tre grunde til at faste. Dels skulle man gøre som Jesus, der fastede 40 dage i ørkenen, dels skulle man forberede sig på Langfredag og ikke mindst var det i middelalderen en synd at fråse, hvorfor 40 dages faste var en god ting.

Flæskemandag og Hvide tirsdag

Søndag og mandag er de sidste dage, man må spise kød. I fastetiden skal man spise fisk. Tirsdag er den sidste dag, hvor man må spise æg, sukker og hvidt mel. I Danmark resulterede dette i fastelavnsbollen, som man smovsede i denne tirsdag. I andre lande blev dagen til pandekagetirsdag – en dag som holdes i hævd den dag i dag – også i Danmark

Askeonsdag

Onsdag indledtes fasten. I den katolske kirke er det dagen, hvor man skal tænke over sine synder og menneskets forgængelighed som optakt til påsken, hvor Jesus tog menneskets synd på sig. Der afholdes messe og præsten tegner med aske et kors i på den troendes pande.

Fastelavnsriset og tønden

I dag er fastelavnsris og – tønde lig med godter og festligheder. Tidligere var det knap så sjovt. Riset blev brugt til at slå synden ud af mennesket og tønden blev med en levende kat brugt til at jage det onde væk.

Faste i dag

I dag har vi nok mest blik for det festlige til fastelavn. Men i disse ”pas på din krop” tider bør man måske se på fastens råd igen. 40 dage uden sukker, hvidt mel og kød matcher vel egentlig tidens trend meget godt?