Folkeskolens religionsrådgiver

Blog

Alle elever bør kende Grundloven

Ingen elev bør forlade den danske folkeskole uden at være blevet undervist i Grundlovens betydning for vores samfund.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I dag er det Grundlovsdag. Nogle deltager i politiske arrangementer og forholder sig til Grundloven og dens principper, andre nyder en ekstra fridag.

Grundloven i undervisningen

At Grundloven er med i historie og samfundsfag er vel nærmest en selvfølge. Man kan vel næppe forestille sig, at man kan tale om rettigheder og pligter i samfundet uden at tale Grundlov. Men skal vi også bruge den i religionsundervisningen?

Folkeskolens religionsrådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Janne Skovbjerg er Folkeskolens religionsrådgiver. Hendes opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: jann0350@skiveskoler.dk

For mig er svaret lige så selvfølgeligt; ja – det skal vi da så absolut.

Religion – individ – samfund

Mine elever kender ovenstående linje til hudløshed. Når vi taler om individets ret til at tro og handle efter sin tro samtidig med, at man har pligter i og kan blive begrænset af samfundet og dets regelsæt. For hvad er vigtigst? Religionens eller samfundets regler?

Eller når vi diskuterer, om Danmark kan udvikle sig til et multireligiøst samfund. For med §4 in mente er Danmark luthersk evangelisk.

§66 - 70

Jeg har altid §66 -70 med i undervisningen og mine opgivelser. Eleverne skal læse dem som den første kilde i overemnet ”Religion i Danmark”. Kilden går igen i ”Kristendom i Danmark”, hvor den repeteres.

Eleverne skal i grupper læse paragrafferne og give deres bud på, hvad de reelt betyder. Herefter gennemgår jeg det i plenum.

I starten er det lidt abstrakt for dem. Men når vi så begynder at tale om religionsfrihed i Danmark, begynder der at ske noget. For hvad med pligten til militærtjeneste, at være domsmand og lignende, hvis man er Jehovas Vidne? Eller hvilken religionsfrihed vejer tungest? Barnets eller forældrenes, når vi taler jødisk omskærelse? Hvordan med menneskerettighederne og Grundloven – hænger de sammen? Hvordan kan det være, staten kan pålægge folkekirken at have kvindelige præster eller foretage homoseksuelle vielser? Hvordan ville det se ud, hvis vi ikke havde § 66 - 70?

Almen dannelse

Der er nogle ting, man skal vide noget om, når man går ud af folkeskolen. Grundloven er en af dem. Eleverne skal have den med i bagagen. De skal vide noget om, hvilke værdier vores samfund er bygget op om, og hvilke pligter og rettigheder individet har i forhold til samfundet. Historie, samfundsfag og kristendomskundskab har en særlig forpligtelse i forhold til undervisningen i og om Grundloven. Vi skal behandle den med det enkelte fags faglige tilgange, således eleverne kan forholde sig til loven og dens betydning for os som borgere i et demokratisk samfund.

Glædelig Grundlovsdag