Folkeskolens religionsrådgiver

Blog

Får vi karakterer for det?

Ovennævnte spørgsmål fik jeg tit i 8. klasse. Det udfordrede mig. Skal karakterer fylde det hele?

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Når jeg møder eleverne i 8. klasse, er det meget tydeligt, at karakterer optager dem. Det er vel ikke så mærkeligt. Det er noget nyt for dem at få karakterer, men de har længst luret, at det er noget, omgivelserne går op i.

Jeg plejer at svare dem, at alt hvad de siger og udretter i vores timer, indgår i min samlede bedømmelse og dermed karakteren. Alle diskussionerne, deres spørgsmål, fortolkninger af kilder, faktaviden om religionerne osv.

Det er uinteressant

Folkeskolens religionsrådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Janne Skovbjerg er Folkeskolens religionsrådgiver. Hendes opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: jann0350@skiveskoler.dk

Min næste sætning er derefter, ”men karakterer er dybest set uinteressante”. Det rejser en storm af protester. Eleverne hævder, at det jo er karaktererne, der bestemmer, hvad man kan blive til, og hvor god man er.

”Man kan jo ikke vide, om man skal gøre det bedre så, hvis du ikke giver karakterer”, er en ofte forekommende bemærkning.

Hvad er vigtigt

Og de har jo ret, de unge mennesker. Fra 8. klasse til en gang hen i tyverne bliver karakterer noget, der i den grad afgør, hvilke muligheder, man har for at uddanne sig. Det anerkender jeg fuldt ud. Samtidig ser vi et voksende præstationspres, som de unge (og samfundet) lægger ned over sig selv. Kan man blive et dannet og uddannet menneske, hvis karaktererne er det eneste, vi fokuserer på?

Karakterfri undervisning – næsten

De tre hold, jeg afslutter i år, har fået tre karakterer pr mand. To standpunkts- og en årskarakter. Det er første gang, jeg konsekvent har udeladt at sætte tal på. I stedet har jeg efter hver fremlæggelse og efter debatter fortalt, hvad der virker, og hvad der kan gøres bedre. Jeg fortæller i starten af hvert forløb, hvad der er fokus på.

Det giver frustrationer i starten, men efterhånden er der ingen, der protesterer. Der er heller ikke nogen, der har været overraskede over deres standpunktskarakterer. Her i 9. er der ingen, der har spurgt, om de får karakter for en fremlæggelse – de ved de får respons, og det har de det godt nok med.