Læs mere fra bloggen: Folkeskolens religionsrådgiver
Blog
Julequiz
Mangler du lige lidt faglig hygge til den sidste time før jul? Her er lidt til de sidste 20 minutter
Den sidste time før jul nærmer sig. Hvis du har det ligesom mig, er du bagud med det planlagte. Eller også er du færdig med et forløb og ønsker ikke at starte op på et nyt lige før jul.
Eleverne efterspørger hygge - og lad mig nu være ærlig - det har jeg også lyst til. Men hvad gør man så?
Her på bloggen kan du finde flere juleforløb lavet til at vare en times tid. Men har du kun 20 minutter, er der også råd for det.
Julequiz
Den vedlagte julequiz blev lavet til vores årlige fagquizdag. Her dyster hele overbygningen mod hinanden i fagene.
Tanken er, at læreren læser spørgsmålet og de tre svarmuligheder op. Herefter har eleverne 30 sekunder til at vælge et svar. Dystes der i hold, kan man på tre ark skrive a, b og c. Holdet skal så holde sit svar op, når tiden er gået. Vælger man at der skal svares individuelt kan man lave et afkrydsningsskema. Jeg vil anbefale, den laves for hold. Det sjove er debatten om, hvad der er det rigtige svar.
Et af spørgsmålene lyder:
Hvorfor fejrer vi jul d. 24 i Danmark, når de holder den 25. I USA?
a) Det er pga af tidszonen (Han blev født efter 23.59 amerikansk tid)
b) Den amerikanske bibel og den danske bibel angiver forskellige tidspunkter for fødslen. I den danske står, han blev født om aftenen, i den amerikanske om morgenen. Man mener dette skyldes en oversættelsesfejl fra de hebraiske skrifter
c) Det er et levn fra overgangen til kristendommen. I vikingetiden begyndte en ny dag om aftenen efter solnedgang. Så dengang begyndte den 25. December ca. kl. 16.00
Find det rigtige svar og resten af spørgsmålene her
Rigtig glædelig jul