Folkeskolens religionsrådgiver

Blog

Kan vi modvirke antisemitisme i skolen?

Jøder i Eu-lande oplever, at antisemitisme er stigende. Det kan man i dag læse på dr.dk. Kan religionsundervisningen være med til at afhjælpe det?

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Jeg bliver skræmt af, at antisemitismen igen stikker hovedet frem. Og jeg undrer mig over, hvorfor det sker. De sidste mange generationer har hørt om Holocaust, og mange har hørt om jødeforfølgelserne gennem historien. Hvordan kan det så være, at vi begynder at se det igen?

Undervisning

Er det noget, vi skal bruge tid på i religionstimerne? Der er i hvert fald belæg for det i både folkeskolens formålsparagraf og i fagformålet.

Folkeskolens religionsrådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Janne Skovbjerg er Folkeskolens religionsrådgiver. Hendes opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: jann0350@skiveskoler.dk

Folkeskolens formålsparagraf siger bl.a., at børnene skal have forståelse for andre lande og kulturer. I fagformålet for kristendomskundskab står  ……Derudover skal eleverne opnå viden om andre religioner og livsopfattelser.

Og

Eleverne skal kunne bruge deres faglige kompetencer i forbindelse med personlig stillingtagen, medansvar og handling i et demokratisk samfund.

Tværfagligt forløb

Jeg forestiller mig, at man kunne lave et tværfagligt forløb med historie og samfundsfag. Hvert fag skal behandle emnet ud fra egne faglige begreber.

I religionsfaget kan vi bidrage med viden om, hvad jødedommen står for. Hvad er deres grundsætninger, ritualer og etik? Hvilke ligheder og forskelle er der mellem jødedom, kristendom og islam?

Hvordan lever man i religionen set indefra? Hvad hæfter vi os ved, når vi ser på religionen udefra?

I samfundsfag kunne man tage kompetencemålet sociale og kulturelle forhold i brug, og historie kunne se på forholdet mellem historie, nutid og fremtid. (Historie- og samfundsfagslærerne vil givetvis være endnu mere specifikke med, hvad deres fag kan bidrage med.)

Formål

For mig er det vigtigt, at vi danner eleverne til at være borgere i et demokratisk samfund. Til det hører, at vi behandler hinanden ordentligt. Mit håb er, at hvis eleverne får kendskab til andre religioner, livsanskuelser og kulturer, får de mindre trang til at angribe andre på deres personlige holdninger og religion.

Et juleønske

I den forbindelse ville det måske være gavnligt, at vi fik kompetencemål for ikke-kristne religioner og andre livsanskuelser i indskoling og på mellemtrin. Viden skaber forståelse - og det bør vi starte med før 8. klasse. Det kunne være et juleønske fra mig.

https://www.dr.dk/nyheder/indland/stor-undersoegelse-joeder-i-eu-lande-foeler-hadet-vokse