Det her tager jeg med til næste års undervisning

I lighed med de sidste mange, mange år har jeg været udtrukket til prøve i kristendomskundskab i år. På den ene side er det rigtig fedt, for jeg får den vel nok ultimative evaluering af min undervisning. På den anden side begynder det at tangere en statistisk umulighed, at lige præcis min skole gentagende gange er trukket ud i faget .

Selv om det er et gigantisk arbejde at føre til prøve i kulturfagene, giver det mig også rigtig meget fagligt. Jeg får en ide om, hvad jeg skal fokusere på ved næste kuld.

Kilder, der ikke er tekst

Noget af det, jeg har haft øget fokus på de senere år, er kilder, der ikke er tekst. Jeg søger med lys og lygte efter små klip, tv-indslag, podcast, tegneserier mm, der kan fortælle noget om det religiøse liv eller etiske dilemmaer.  Disse kilder bliver taget rigtig godt imod i undervisningen og blev da også brugt endog meget flittigt i elevernes prøvemateriale i år. Jeg oplevede en større sikkerhed i at tømme disse kildetyper end i tunge tekster. Med andre ord noget jeg skal fortsætte med.

Ligeledes brugte eleverne de kendte kilder i stort omfang, men i andre kombinationer end de blev brugt i undervisningen. Det var en klar fordel for mange elever at have noget "sikkert" at gå ud fra. Det gav større overskud til den faglige samtale.

 Fagord

Fagord er noget, jeg har meget fokus på. De bliver gentaget og repeteret konstant i faglig sammenhæng. Alligevel hænger de ikke rigtig fast ved flere elever. Derfor skal jeg i tænkeboks. Hvordan dælen skal jeg få ordene til at indgå i deres faglige ordforråd? Gode ideer modtages med kyshånd.

Tal sammen

I år spurgte jeg efter alle prøver var endt nogle af eleverne om, hvordan de havde brugt deres forberedelse. Nogle elever fortalte, at de satte sig med hver deres computer/bøger og slog op i pensum efter oplysninger til de lærerstillede spørgsmål. Andre samtalede og diskuterede og slog evt. nogle få ting op, hvorefter de talte videre. Sidstnævte var også dem, der klarede sig bedst, når vi kom til samtalen over de lærerstillede spørgsmål. Det kan der være flere grunde til. Spørgsmålene er for det første ikke nogle, man kan slå svaret op til. For det andet genererer dialog flere vinkler på svarene. Jeg er ikke overrasket over sammenhængen, og det understreger vigtigheden af konstant at fastholde dialogen, når vi arbejder med kilder i undervisningen bl.a. med modellen læs-tal-skriv, så dialogen og diskussionen falder eleverne naturligt.

Jeg vil forsøge at have øje for alt ovenstående, når jeg lige om et øjeblik skal lave årsplaner til fire ottende klasser og to niende til næste skoleår. Men først skal jeg lige have sagt pænt farvel - og KYS DET NU - til 9.a,b og c.

Rigtig god sommerferie!