Allehelgens dag

”Eleven kan forklare, hvad kristendom er, og gengive hovedtræk i kristendommens historie, herunder folkekirkens betydning i Danmark”. Sådan lyder kompetencemålet for kristendom 4.-6. klasse. Umiddelbart kan man stille spørgsmålstegn ved, om det betyder, at vi bør undervise i allehelgen. Er det der, folkekirkens betydning i Danmark slår mest igennem?

Påvirkning udefra

For mig at se er svaret nej. Der er andre langt mere væsentlige områder at tage frem. Når jeg så alligevel finder, vi bør have allehelgen med, skyldes det selvfølgelig, at halloween fylder mere og mere. De to ting er nemlig ikke helt det samme. Når noget kommer udefra, får man tit lyst til at se på, hvordan vores egen oprindelige traditioner ser ud. Således også med allehelgen.

Halloween er en oprindelig keltisk fejring, hvor man mente, at dødsrigets porte stod åbne, og de afdødes sjæle stod op af gravene og drog afsted dertil.

Helgener

I den katolske kristendom havde alle helgener deres egen dag. Da kalenderåret var fyldt, lavede med en stor fejringsdag. Den lå oprindeligt ved påsketid, men blev sidenhen flyttet.

Kirken i dag

I den danske folkekirke fejrer man i dag, at livet overvandt døden. Den første søndag i november læses navnene på afdøde i sognet op i kirken. Flere steder er det blevet tradition at tænde lys på gravene.

Undervisning

Allehelgen og halloween er oplagt som et tværfagligt emne mellem kristendom, engelsk og billedkunst på mellemtrinnet. Kristendom kan bidrage med kirkehistorie, ritualer og måske et besøg hos den lokale præst. Engelsk kan bidrage med fortællingen om Jack o´latern, og billedkunst med illustrationer til begge fortællinger.

I overbygningen kan man tage udgangspunkt i, at 31. oktober regnes for dagen, hvor Luther slog sine teser op på kirkedøren i Wittenberg, og hvordan det ændrede allehelgens fejringen. Så bliver der også lige lejlighed til at repetere reformationen.

Ens for begge traditioner er lyset. Måske der også bliver tid til at tale om lyset som symbol?