Påskens mange fortællinger

Påskeberetningen i de fire evangelier har stof til mange undervisningstimer. Først og fremmest er der naturligvis hovedhistorien om Jesus, der kommer til Jerusalem, indstifter nadveren, lider, dør og genopstår. Der er imidlertid meget mere at bruge beretningerne til.

Nadveren

Nadverens indstiftelse kan bruges som en del af et forløb om pagt. Hvilke pagter indgås i bibelen? Hvad er formålet med dem, og hvordan bruges de i dag?

Der kan også laves et forløb om hellige handlinger ud fra påskefortællingen. Her kan nadverindstiftelsen og missionsbefalingen indgå, sammen med beretningen om Jesu dåb.

Sammenhæng

I evangelierne er der flere henvisninger til det gamle testamente. Eleverne kan sammenligne Pesach og påske, man kan tale om, hvorfor Jesus flere gange siger noget om skriftord, der skal gå i opfyldelse, eller således opfyldtes det som denne eller hint profet, havde skrevet.

Forræderi og fornægtelse

Hvorfor forråder Judas Jesus? Og hvorfor fornægter Peter ham? Hvorfor gør man sådan mod en ven? Fortællingen kan åbne op for samtaler om, hvordan man skal opføre sig overfor hinanden. Eleverne kan interviewe dem begge eller lave et dramastykke, der ser begivenhederne fra de tos side.

Sproglige udryk

I Matthæus evangeliet vasker Pilatus sine hænder, I Lukasevangeliet sendes Jesus fra Herodes til Pilatus og Judas modtager penge (Judaspenge) Alle er udtryk, der bruges i daglig tale. Man kan endvidere finde udtryk i Bjergprædiken (sæt ikke dit lys under en skæppe), (hvorfor ser du splinten i din broders øje) osv. Udtrykkene kan indgå i et forløb om sproglige vendinger og talemåder.

Uendelige muligheder

Det vil også være oplagt at sammenligne de fire beretninger. Hvad er særstof og hvor er de ens? Hvorfor er det sådan?  Hvordan bliver påsken brugt i kunstbilleder, salmer og nutidig musik? Hvad er religion og hvad er kultur, når vi ser på påskefejring i Danmark i 2019? Hvad betyder påsken for kristendommen som religion?

Der er nok at tage fat på. God påske!