Folkeskolens religionsrådgiver

Blog

Faste i undervisningen

I disse dage lakker ramadanen mod enden. Men hvorfor faster man, og er det kun muslimer, der gør det?

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Laver man en søgning på ordet faste, skal man et stykke ned i søgeresultatet, før man finder religiøse begrundelser for fasten.

De første mange hits handler om 5.2 kur, intermitterende faste, ”Er det sundt at faste?” osv.

Religiøst

Folkeskolens religionsrådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Janne Skovbjerg er Folkeskolens religionsrådgiver. Hendes opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: jann0350@skiveskoler.dk

Man kunne godt få tanken, at de ovenstående kure er religion for de udøvende, nogle endog en temmelig fanatisk religion.

De religionsbetingede fasteperioder har dog et lidt andet udgangspunkt end at blive slank og fysisk sund.

Fasten kendes i flere store religioner. Den bruges rituelt til at mindes ex Jesus´40 dage i ørkenen, helligdage i religionerne mm

Hinduisme

Hinduerne faster to dage om ugen, tirsdag og fredag, som er helligdage. Her spiser de kun en til to gange på en dag. Maden er ukrydret og består af grøntsager.

Jødedom

Jøderne har to dage, hvor man faster fra solnedgang til solnedgang. Yom Kippur (forsoningsdagen) og Tisha B´Av (templets ødelæggelse)

På disse dage må man ikke vaske eller parfumere sig, og man må ikke have seksuelt samkvem. Fasten er for jøder et soningsredskab, men den kan også bruges til at udtrykke sorg.

Kristendom

Den kristne faste varer 40 dage og ligger fra askeonsdag (onsdag efter fastelavnssøndag) til påskedag.

Man faster ikke fuldt, men giver afkald på nogle goder. Det kan være kød, søde sager eller andet. Tiden helliges bøn og bibellæsning.

Fasten ses primært i den ortodokse og katolske kirke. Den danske folkekirke opfordrer ikke til faste

Islam

Ramadanen er en af islams fem søjler. Man fejrer koranen blev åbenbaret for Muhammed, og man faster for at komme tættere på Gud. Fasten varer fra solopgang til solnedgang. Man må ikke spise, drikke, ryge eller have seksuelt samkvem. Ramadanen varer en måned og afsluttes med en stor fest Eid.

Fasten i undervisningen

Fasten kan indgå i et forløb om ritualer. Eleverne skal finde ud af, hvad et ritual er, og hvilke typer der er. Herefter skal de finde forskelle og ligheder i spise- og fasteregler og finde ud af, hvorfor man faster i de forskellige religioner. Forløbet afsluttes med minifremlæggele ved hjælp af produkt.