Folkeskolens religionsrådgiver

Folkeskolens religionsrådgiver

Blog

Kulturkamp i folkets skole

Dansk Folkeparti har stærke meninger om, hvad faget kristendomskundskab skal indeholde og hvor meget, det skal fylde i skolen. Udspillet indeholder både skidt og kanel.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Foto: Folkekirken.dk

Under titlen “Forsvar dansk kultur – et modsvar til identitetspolitikken “  har Dansk Folkeparti blæst til kulturkamp og ikke overraskende står folkeskolen og gymnasiet centralt i denne kamp.  

Partiet ønsker, at der skal være obligatoriske mål for, hvor meget dansk mad, der skal laves, hvilke årstal det læste litteratur skal være fra og de ønsker at indføre udenadslære i historieundervisningen. Således skal der være skriftlig prøve uden hjælpemidler i faget. Partiet mener, at de unge er blevet historieløse, fordi faget er blevet et analyse- og fortolkningsfag. 

Folkeskolens religionsrådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Janne Skovbjerg er Folkeskolens religionsrådgiver. Hendes opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: jann0350@skiveskoler.dk

Det rejser spørgsmålet, hvornår ved man mest om historie? Når man kan lire årstal af, eller når man kan se sammenhængen mellem historiske begivenheder og uddrage samspillet mellem fortid, nutid og fremtiden? 

Kristendomskundskab

Kristendomskundskab er ikke overraskende også en del af oplægget. Her er der ting, jeg gerne ser gennemført og ting, som i min optik ikke er foreneligt med den danske folkeskole. 

Partiet ønsker at de 300 timer i vejledende timetal bliver til et minimumstimetal. Det vil styrke faget, ikke mindst, hvis vi får samme timetal som historiefaget i udskolingen. De ønsker også, at fritagelsesparagraffen afskaffes. Også her siger jeg ja tak. Selvfølgelig bør alle elever i skolen have faget. Det er kundskabsformidlende og er med til at danne eleverne. 

Kirkeansvarlig

De næste initiativer har jeg det svært med. Det foreslås, at der på alle skoler skal ansættes en kirkeansvarlig! Den ansatte skal sikre, at den lokale folkekirke udbyder aktiviteter til faget kristendomskundskab såsom kirkekor, fællesspisning, bibelhistorie mm. 

Hos os har vi et fortrinligt samarbejde med den lokale kirke. Præsterne er yderst imødekommende og deltager gerne i de aktiviteter, vi som lærere efterspørger. Jeg har meget svært ved at forestille mig, at en skolelærer skal sikre, at kirken udbyder fællesspisning etc. Under dette punkt kræves det også, at julegudstjenesten skal være en naturlig del af skolens juleafslutning. Det må og skal være op til den lokale skole at bestemme, hvordan juleafslutningen skal foregå. Det skal der ikke lovgives om. 

80% kristendom

Endelig bliver selve undervisningens indhold hevet frem. Der skal undervises 80% i kristendom og i de sidste 20% bliver Nordisk Mytologi fremhævet og dernæst øvrige religioner. Det kan jeg på ingen måde tilslutte mig. Tværtimod så jeg gerne, at det blev obligatorisk at undervise i øvrige religioner allerede på mellemtrinnet. 

Morgensang 

Der skal indføres obligatorisk morgensang med sange fra Højskolesangbogen og salmer. Ligeledes skal der indføres en obligatorisk kanon i kristendom. 

Morgensang findes på mange skoler og er en god tradition. Men at gøre det lovbestemt, hvor sangene skal komme fra er at gå alt for vidt. Jeg er heller ikke vild med tanken om en kanon.

Folkets skole

Vi lever i et samfund, der er dannet og hviler på kristne værdier. Men vi er samtidigt et samfund, hvor vi ikke er ens. Eleverne skal naturligvis lære om de religioner, deres klassekammerater har og som de kommer til at møde i deres voksenliv. De skal lære om ligheder og forskelle og om hvordan man kan debattere svære og kontroversielle emner. 

Den danske skole er folkets skole. Det skal undervisningen afspejle.

https://danskfolkeparti.dk/wp-content/uploads/2021/04/Kulturudspil.pdf 

Powered by Labrador CMS