Folkeskolens religionsrådgiver

Blog

Kanon i kristendomskundskab?

I den seneste tid har man fra politisk side ytret sig om, at der burde være en kanon i kristendomskundskab. Ligeledes har der været røster, der har krævet, at visse tegninger skal være obligatoriske. Det satte gang i nogle overvejelser hos mig.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Jeg er ikke tilhænger af, at nogle kilder skal være obligatoriske. Det må og skal være den enkelte lærer, der ud fra sin faglighed og didaktik vælger, hvilke tekster (i bred forstand) og hvilke læremidler, der skal anvendes til dette forløb. På den anden side kan jeg ikke sige mig fri for at have en rem af huden. For der er tekster og områder, som jeg jo da nok må erkende, jeg mener, alle elever bør møde i deres tid i folkeskolen.   

Er der noget, der bare skal med?

Er der noget i faget, vi bare skal have med? Uanset hvor i landet vi underviser? Det kunne være spændende at høre jeres bud. Ikke for at skabe en kanon, men for at se, om vi har en uformel en af slagsen.  Jeg kommer med nogle af mine bud her. Måske du vil komme med dine i kommentarfeltet? 

Folkeskolens religionsrådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Janne Skovbjerg er Folkeskolens religionsrådgiver. Hendes opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: jann0350@skiveskoler.dk

I bibelen findes flere fortællinger og lignelser, som for mig er uundværlige. Skabelse og syndefald. Kain og Abel. Noas ark. Jobs bog (i uddrag), Jesu fødsel, dåb, korsfæstelse og opstandelse. Lignelsen om den barmhjertige samaritaner, den fortabte søn, de betroede talenter. Nadverens indstiftelse og missionsbefalingen. De temaer og motiver, vi finder her, bliver gentaget igen og igen i vores kulturkreds i kunst, litteratur mm. De er også midler til tolkning og forståelse af livet. 

Kristendommens tilblivelse og historie er også vigtige. Hvordan og hvorfor blev danerne kristnet? Hvordan er forholdet mellem de kristne retninger og hvordan kan det være, protestantismen kom til Danmark? Hvilke retninger af kristendommen ser vi i Danmark – historisk og i dag, og har det nogen betydning for det liv, vi lever? 

Man kan vel heller ikke forlade den danske folkeskole uden at kende til salmer og de store salmedigtere? Grundtvig, Ingemann og Brorson må da være nogen, man skal kende? 

Og så kommer vi vel heller ikke udenom, at man som et alment dannet menneske skal vide noget om de religioner, vi møder i det danske samfund? Islam og jødedom i historisk og nutidigt perspektiv, og deres ligheder og forskelle fra kristendommen?  

Kirkegaard skal vi vel også lige runde i overbygningen? Og redskaber til de etiske diskussioner er vel også uundværlige? 

Jeg må vist konstatere, jeg på et eller andet sæt har min egen lille uformelle kanon. Har du også en? Må vi se den?