Er der en lærer til stede? (vol 2)

Knap hver 5. der underviser i folkeskolen har ingen læreruddannelse. 

28.400 uddannede lærere er ansat udenfor folkeskolen. 

Dette kunne læses på Folkeskolen.dk den 2. november. For få år siden skrev jeg et blogindlæg her på siden, hvor omdrejningspunktet var, at hver 10. der underviste i skolen ikke var læreruddannet. Nu er det så næsten hver 5. Det har den indlysende konsekvens, at eleverne ikke lærer så meget, som de kunne have gjort. Indlysende fordi lærerfaget er komplekst. Det er ikke nok at have en høj fag-faglighed, man skal også mestre didaktik, klasserumsledelse, metodik og 100 andre ting, der har indflydelse på det, der foregår i undervisningssituationen. Alt det ved vi godt. Jeg vil vove at påstå, vi også ved, hvordan man kan få en del af de læreruddannede til at blive i folkeskolen. 

Hvem forlader skolen?

Umiddelbart er der to grupper, der forlader folkeskolen. De nyuddannede, der knækker i løbet af det første år og de, der er gamle i gårde, som enten bukker under for presset eller når at gå i tide, inden det sker. 

For de nyuddannede gælder (stadigvæk), at det de lærer på professionshøjskolerne, gør dem gode fag-fagligt og didaktisk, men efterlader dem med meget få redskaber til, hvordan man tilgår praksis med uro, forældremøder, skole-hjemsamtaler osv. Det fylder enormt meget, når man kommer ud.

Nogle skoler er heller ikke deres opgave voksen, når det gælder nye lærere. Hvordan ville du som nyuddannet have det, hvis du fik 25 lektioner, klasselærerfunktion i en meget urolig klasse, hvor der var elever, der ikke var udredt, en der næsten ikke kunne tale dansk og samtidig blev fagudvalgsformand for et stort fag, selv om du gik til lederen og sagde, at den opgave havde du ingen anelse om, hvordan du skulle løfte? Den nyuddannede jeg hørte denne beretning fra, blev sygemeldt med stress tre måneder efter starten på lærerlivet.  

Erfarne lærere trækker også stikket. Kolleger fra hele landet beretter samstemmende at det er mangel på tid til at løse opgaverne, der til sidst får dem til at gå og/eller presset ved at stå alene med klasser, der har et væld af børn, der har et individuelt specielt hensyn, der skal tages, for at det enkelte barn kan fungere i skolen. For hvordan kan tilgodese så mange individuelle hensyn og samtidig levere god undervisning til alle børnene?

Hvordan skal vi løse udfordringerne?

Hvordan løser man udfordringerne? Det kræver, at vi omorganiserer hverdagen. Rigtig mange skoler har grebet muligheden for to-lærerordninger. Det er noget, der virkelig gør en forskel. Nogle skoler har fast en akt medarbejder eller pædagog med i de særligt udfordrende klasser. Det gør også, at hverdagen glider nemmere. De nyuddannede kolleger skal have et skema med væsentlig færre lektioner det første år. Skal de have en udfordrende klasse, bør der være delt klasselærerfunktion.  

To-lærerordninger, pædagoger og reduceret timetal koster mange penge. Spørgsmålet er, hvad det koster eleverne i folkeskolen, hvis vi lader være. 

https://www.folkeskolen.dk/1881505/analyse-eleverne-betaler-prisen-for-manglen-paa-uddannede-laerere 

https://www.folkeskolen.dk/627357/er-der-en-laerer-til-stede