Er målene for ambitiøse til tidsrammen?

I dag sad jeg og så lidt småfortvivlet på min årsplan. Ikke fordi der i sig selv umiddelbart er noget galt med årsplanen. Den ser ud ud, som det kan forventes i 8. Et forløb om, hvad religion er, et om jødedom, islam, kristendom, buddhisme og et om kristendommens historie og retninger. Det er heller ikke de tilknyttede kilder eller måder at arbejde og evaluere på, der giver mig kvaler.

Nej, det der gør mig småfortvivlet er, at jeg kan konstatere, jeg kun er ved det 4. forløb ud af 6. Og jeg har 2 lektioner tilbage. 2! Den skarpe læser vil her indvende, at der er mere end to uger tilbage af dette skoleår. Det er korrekt. Men der er lige en lejrskole, en projektuge, en fremlæggelse og en praktik, der tager resten af gangene.

Men er det så hele forklaringen på, jeg ikke kommer i mål? Handler det ikke også om, at jeg har været for ambitiøs, for dårlig til at planlægge eller?

Sandt at sige skulle jeg have haft en fagdag, hvor jeg skulle nå et af emnerne - der var jeg syg.

Men der var også coronanedlukning, madkundskabsprøve, projektuge 1 og en fremlæggelse dertil, der snuppede 5-6 uger.

Nu er der helt sikkert en eller to derude, der tænker, at det er da ikke er anderledes, end det plejer at være. Og det er faktisk det, der udfordrer mig for alvor. Fælles mål er lavet efter, at vi har 40 lektioner på et skoleår. Enhver lærer ved, at sådan er virkeligheden ikke.

Men hvad skal ændre sig? Skal jeg en gang for alle skrue ned for ambitionerne og nøjes med at arbejde med to religioner ud over kristendom? Skal jeg droppe at arbejde med forskellige evalueringstyper, hvor vi øver diverse kulturteknikker? Skal jeg skøjte mere på overfladen og skippe fordybelsen?

Eller er timetallet for lille? Er kravene for store? Fylder kravene til teknikker og kildetyper så meget til prøven, at det tager for meget tid ud af undervisningen?

Når du det hele? Og hvordan når du det? Del gerne dine guldkorn nedenfor.