Folkeskolens religionsrådgiver

Blog

Kan læreruddannelsen og folkeskolen berige hinanden lidt mere?

Er det muligt at mindske gabet mellem læreruddannelsen og folkeskolen ved at samarbejde mere i kortere forløb?

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Jeg kan ikke huske noget tidspunkt i alle de år, jeg har læst eller været lærer, hvor der ikke har været talt om, der er for lidt praksis i læreruddannelsen. 

Når man er færdiguddannet og møder ind på sit første job, får flere en dårlig oplevelse. Man føler sig ikke rustet til alt det, der ikke handler om direkte undervisning. 

Hvordan holder man forældremøde og skole-hjem samtaler? Hvordan skriver man en indberetning? Disse ting kan vi måske være bedre til at få med i praktikkerne.  

Folkeskolens religionsrådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Janne Skovbjerg er Folkeskolens religionsrådgiver. Hendes opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: jann0350@skiveskoler.dk

Et oplæg

Forleden skulle jeg lave et oplæg for to hold lærerstuderende. Jeg havde glædet mig rigtig meget til dialogen med dem. Desværre blev det som alt andet pt virtuelt og dermed meget mere envejskommunikation, end godt var. 

De studerende skulle lære noget om prøven i kristendomskundskab og om hvordan man stykker en årsplan sammen.  

Efter oplægget tænkte jeg på, om det ikke kunne være en fordel for både læreruddannelsen og folkeskolen, hvis vi en gang imellem byttede undervisere. 

En fra det virkelige liv

På seminariet havde vi et enkelt år en lærer, der kom lige ude fra folkeskolen. Vi elskede hendes timer, fordi der var en masse praksisnær undervisning. Resten af vores undervisere var dygtige, men det var længe siden (hvis overhovedet), de havde undervist børn. 

Bytte bytte købmand

Kunne man i mindre skala gøre det muligt, at en lektor var ude og undervise i et forløb i en skoleklasse, mens læreren underviste de studerende? 

Det vil give lektorerne en mulighed for at møde eleverne af i dag. Det vil give de studerende mulighed for at spørge ind i praksis, og det vil give lærerne en bevidsthed om, hvordan vi bedst støtter vores nye kollegaer, når de kommer ud. 

Brush up

Kunne man som folkeskolelærer en gang i mellem være en flue på væggen og følge et hold studerendes undervisning, så vi kan få et brush up? Det vil styrke vores faglighed at lære noget af alt det nye, der sker på professionshøjskolerne. 

Kunne vi lave flere projekter sammen, hvor lærerstuderende, lektorer, folkeskolelærere og klasser laver noget sammen? 

Er der nogen, der har gode ideer eller erfaringer, må I meget gerne skrive i kommentarfeltet, så vi kan inspirere hinanden.