Allehelgen: Da eleverne kom ud af deres vante miljø, fik de lyst til at se, sanse og tale om liv og død

I dag fik jeg en vikartime i en af de 9. klasser, jeg har religion i. Den lå i timen før ti-pausen. Jeg skulle selv have dem i timen efter pausen. Da jeg startede undervisningen i første time, var jeg til sinds blot at lave mere kildearbejde i forhold til det forløb, vi har gang i. 

Men så slog det mig, at nu havde vi chancen for at tage et hurtigt smut ud af huset. Vores skole ligger 200 meter fra den lokale kirke, så det er nemt at komme dertil. Jeg spurgte 9.a, om de ville fortsætte med forløbet i næste time, eller om de ville med en tur på kirkegården. Til trods for vejret var halvfugtigt, var alle klar på en tur efter pausen.

 Allehelgen

Så fik jeg travlt. For hvad skulle vi så derovre? 

Allehelgen står for døren, så det gik jeg med. 

Jeg lynlæste Folkekirkens gode side om, for lige at få genopfrisket årstal med mere og så var jeg klar.

Inden vi gik ind på kirkegården, talte vi om, om der var forskel på vores opførsel, fra vi står på parkeringspladsen, til vi går gennem lågen ind på kirkegården. Her kom eleverne med mange gode bud på, hvad man ikke gør på kirkegården, og hvorfor det er sådan.

 På kirkegården

På kirkegården samledes vi ved fællesgraven. Her fik eleverne et oplæg om allehelgen og alle sjæles dag. Vi talte om dagenes udvikling gennem tiden. Til sidst fortalte jeg om allehelgens gudstjeneste anno 2024. Jeg fortalte om de lys, mange bærer ud til gravstedet efter gudstjenesten og om, hvordan man nogle steder synger 'Hil dig frelser og forsoner'. Jeg læste herefter det sidste vers fra salmen op, og bad eleverne gå rundt to og to og tale om, hvad verset betyder og give et bud på, hvad det kunne betyde.

Eleverne gik stilfærdigt rundt på kirkegården og talte sammen. Men de havde faktisk ikke så mange bud på opgaven, da de kom tilbage. For flere havde været forbi slægtninges gravsteder. Andre var blevet optaget af symboler på gravstenene og flere havde set lys på gravstederne. Men det gjorde ikke noget, for vi fik en god snak, der rummede det hele. 

Bagefter nåede vi et hurtigt besøg i kirkerummet, hvor der var tændt lys i lysgloben. Her samlede vi os, og talte om lyset som symbol. Til sidst kunne vi nå en kort gennemgang af kirkens indretning og de symboler, der var i rummet, inden turen gik hjem igen.

 Ikke så ringe end da

Turen var en hurtig indskydelse. Den gav mulighed for at fortælle om noget, vi nok ikke bruger så meget tid på til daglig. Og bedst af alt: Det viste sig, at eleverne ude af deres vante miljø fik lyst til at se, sanse og samtale om liv og død, symboler og historie. Og det er da ikke så ringe på sådan en helt almindelig torsdag.